Paul Kalkbrenner – væren og techno
Al musik handler om tidsfornemmelse. Men techno gør det i særlig grad, fordi den har sit ultimative udgangspunkt i repetition. Paul Kalkbrenner formede tiden med de bare næver i Arena lørdag nat, da han gav Roskilde sit livs technofest.
Det mest overvældende var den præcision, hvormed berlineren udviklede de mindste detaljer i den ellers simple lyd. Vokalsamples kom aldrig på for syns skyld, men altid med et formål, der langsomt åbnede sig under samplet i beatet. Nærvær i techno består ikke i musikinstrumentets klang, men i meningsfuldheden ved den udvikling, musikken tager.
Læs live-anmeldelse: Bon Iver på Roskilde Festival
Kalkbrenner leverede techno, hvor du kun for alvor forstod, hvad der skete nu, hvis du havde hørt og følt det, der skete ti minutter forinden. Det tre kvarter lange set, der åbnede koncerten, udgjorde en så nøjagtigt udviklet bevægelse, at publikum dansede ufortrødent gennem selv de mest spinkle passager. For selvom stortrommen er technoens hjerte, så er den ikke dens et og alt, hvilket Kalkbrenner viste i al tydelighed, ved at lade variationerne kredse om trommen fremfor for den og imod den.
En usædvanlig helhedsoplevelse, hvor tidsfornemmelsen ikke kun fungerede som redskab, men var et direkte tema i publikums krop. Resultatet var tusinder af mennesker, der hoppede lykkeligt i takt med deres egen dødelighed, bevidste om start og slutning i samme bevægelse.
Anmeldelsen er baseret på de første 90 minutter af koncerten.
