Birk Storm

Der kan ske meget på tre år. Er du i tvivl, så se bare på Birk Storm. I 2009 udgav han et fremragende album, ’I Don’t Care’, med 11 legesyge og overraskende ørehængere. På plade nummer to er den funky og skizofrene sangsnedker afløst af en mere stilsikker popfyr med Ray-Bans og undercut.

Produktionen er uden tvivl Storms store trumf. Den er rig på nuancer, nørdede detaljer og crunchy beats, og selv om brugen af autotune og lidt for ihærdig skelen til den slikkede del af klubscenen i ny og næ bliver en anelse sej at tygge sig igennem, mærkes det hele vejen, at der er brugt utallige timer på at overveje og finpudse.

Læs anmeldelse: Birk Storm ‘I Don’t Care’

Bedst er Storm, når han skruer lidt ned for popcharmen og skaber rum omkring sine sange, som på den catchy single ’Give Me Love’, der lyder som en brasiliansk dansefest midt i en drøm, og på ’Into the Light’, der er smittende electropop med house-tendenser. Eller når han skruer op for både energi og bas som på ’Heartbeat’.

Værst er han, når han lidt for ofte bliver kørt over af sin egen lyrik og serverer linjer som »I’m sweeping the floors / there is lots and lots of dirt« på ’Sweeping Floors’, eller når han på ’Gettin By’ lyder som Kanye Wests 11-årige og ligeledes attitudefyldte lillebror, der skiftevis forsøger at imponere og fronte.