Dinosaur Jr.

J Mascis er en mand af konstanter. Hans flænsende, overstyrede, men stadig melodiske guitar, melankolske knirkerøst og lange, grå lokker har alle stået i stampe i årevis. Så man skulle næsten forvente, at det tredje Dinosaur Jr.-album siden gendannelsen i 2005 også holder vanlig høj standard?

Mascis har, som med de fleste Dinosaur Jr.-plader, selv produceret. Denne gang kommer det måske til at dele vandene. Albummets sound er, nærmest i tråd med titlen, ikke særlig jordbunden. Der mangler i endnu højere grad end på forgængeren, ‘Farm’, bund og pondus, og guitaren tyranniserer lydbilledet totalt – mere end hvad godt er, selv om den selvfølgelig er nøglen til trekløverets lydsignatur.

Lou Barlows to albumskæringer, ‘Rude’ og ‘Recognition’, som han også synger på, falder lidt igennem. Førstnævnte er en lovligt generisk, men godkendt punksag, mens ‘Recognition’ er anonymt og uinspireret håndværk – kun vagt genkendeligt som værende et Dinosaur Jr.-nummer.

Læs også: Hør det nye J Mascis-album

Mascis står dog selv for lavpunkterne, nemlig de energiforladte midtempo-rockere ‘Almost Fare’ og ‘Stuck a Toe In’, der midt på albummet dræber interessen totalt, trods de rigelige ruller af hans hvinende, strømførende soli-hegn, der indrammer dem.

Albummet er som en ujævn hit’n’miss-sangbyge desværre ikke de små dinosaurers bedste og derfor næppe noget, der omvender nye disciple til Mascis’ seksstrengede rockreligion, men ærkefans går heldigvis heller ikke helt vild i byen. Især albumåbnerne ‘Don’t Pretend You Didn’t Know’ og ‘Watch the Corners’ imponerer som klassisk Dinosaur Jr. – trods gæve forsøg på at ruske lidt op med (gys!) synth, der invaderer trioens ellers strengt guitarpuritanske univers.