Pet Shop Boys

Vores allesammens Pet Shop Boys er 27 år efter smash-hittet ‘West End Girls’ klar med deres 11. album, der er indspillet med den ungdommelige producer Andrew Dawson, som blandt andet har arbejdet sammen med Drake, Kanye West og Lil’ Wayne. Det har tilbragt frisk blod, men Pet Shop Boys lyder stadig 80’er-flamboyante på den helt rigtige måde.
 
Neil Tennants spøgende høje og nasalt manipulerede vokal redder førstesinglens lidt kedeligt selvhøjtidelige OL-popballade ‘Winner’, der ikke slår rigtigt igennem. Men duoen kan deres kram, og der er masser af upbeat hits til dansegulvet samt velkendte computeriserede lyde, der på imponerende vis formår at fortsætte gruppens særprægede og uændrede stil, som de begyndte tilbage i 1981. Og udstyret fejler ikke noget – både slagtøj og leopardskind udfoldes på ny i ekstravagant discostil på stærke numre som ‘Leaving’, ‘Requiem in Denim and Leopardskin’ og ‘Memory of the Future’.

Læs også: Stream Pet Shop Boys’ nye album

Men trods lyden befinder vi os ikke længere i 80’erne, og det erkender den erfarne duo lyrisk på flere af numrene. Den poppede ‘Your Early Stuff’ viser drengene fra en sårbar og selvreflekterende side, når de selvrosende funderer over deres kunstneriske fortid. Det samme gælder den atmosfæriske ‘Invisible’, der skvulper overdådigt med romantisk og dybtfølt synthpop understreget af skærende rumklange.

Man kan med Tennants egne ord i mente (»look at me the absentee / disappearing finally / goodbye«) spekulere i, om ‘Elysium’ rent faktisk er goodbye for Pet Shop Boys. Hvis det er tilfældet, er det med et oprigtigt, værdigt og velproduceret album.