The Raveonettes – utrættelig skabertrang
Der er virkelig sket noget med Sune Wagner og Sharin Foo, efter at de i sidste måned udgav deres sjette studiealbum, ’Observator’. Endelig – og denne anmelder har overværet den sortklædte duo en halv snes gange siden 2002 – kan The Raveonettes lykkes med at skabe noget nær den perfekte, facetterede rockkoncert. Brikkerne er simpelthen faldet på plads.
Årsagen er de nye sange. På scenen i Store Vega fungerede de aktuelle singler ’She Owns the Street’ og ’Curse the Night’ fortrinligt i supplementet til de ældste udgivelser, hvorimod der klogt nok kun var valgt tre sange fra duoens to forrige udgivelser, som tidligere har vist sig ikke at kunne stå live-distancen.
Suset på ’Dead Sound’ og den umådelig eminente ’Love in a Trashcan’ var som sædvanligt blandt højdepunkterne, og en tostemmig vokalharmoni fra himlen på den akustiske ’Young and Cold’ fremhævede The Raveonettes’ kunstneriske skabertrang. Badet i rødt lys solosang Sharin Foo smukt den ligeledes nye ’The Enemy’, mens hun trådte frem på sine høje hæle, lagde hovedet på skrå og fik os til at glemme, at hun også har en trang til at tjene penge på at medvirke i overfladiske tv-programmer i primetime.
Læs anmeldelse: The Raveonettes ‘Observator’
Mod slutningen lod Sharin os så vide, at »Sune ikke har sovet i fem dage«, men den 39-årige, smådansende frontmand virkede ikke desto mindre fuldstændig utrættelig denne aften, da han kickstartede endnu en beundringsværdig musikalsk nuance bestående af en veludført selvfortolkning af det oprindelige varemærke: Støjrocken.
Trekløveret ’Attack of the Ghost Riders’, ’My Tornado’ og ‘Bowels of the Beast’ repræsenterede debut-ep’en ‘Whip It On’ i et massivt forvrænget murstensbyggeri af lyd, som fik skosålerne til at dirre under fødderne. Og som samtidig gjorde opmærksom på trommeslager Adrian Aurelius’ tekniske detaljerigdom midt i al den Moe Tucker’ske enkelthed.
Aldrig har undertegnede oplevet et så højt lydniveau i Store Vega, og aldrig har det været mere passende. Og med fire ekstranumre plukket fra hele den ti-årige karriere fik The Raveonettes til sidst konkluderet, at de aldrig har stået stærkere.
