The White Album

Instrumenter som med bedrøvede kærtegn suger din sjæl ud, og efterlader et hulrum med plads til masser af eftertænksom nostalgi. Sådan åbner de tre sangere og guitarister imponerende stort deres officielle ep-debut med ’Counting Treasures’, som udover at fange ved første lyt, demonstrer hvordan et enkelt guitarspor kan eskaleres til perfektion på bare tre minutter.

Dansker- og fuldskægsfaktoren gør det svært ikke at tænke mod The Rumour Said Fires debut i ny og næ. Forskellen er bare, at der her er højere til loftet, større albuerum i kompositionerne og skarpere melodier.

Læs også: Breakin’ Sound: The White Album

Den flerstemmige ’Trenches’ får hårene til at rejse sig på armene, og må høste props både for nosser og ikke mindst udførsel, og cementerer desuden at drengene, trods de mange bløde værdier i konceptet, ikke er blege for at bevæge sig helt hen til kanten. Den ene og alene falset som åbner ’Seventeen’ nærmer sig således faretruende det dybe nådesløse fald, men gribes, før det ender grelt af de to venners harmonier og fortryllende træblæsere. ’Your Mouth Is A Fist’ kan kun beundres for sine catchy og folkpoppede kvaliteter, der blot venter på P3’s kald.

Én hovedsagelig anke er, at Frederik Vedersø ikke får mere plads på de seks sange. Der er uomtvisteligt bare mest honning på sporene, når The Eclectic Moniker-frontmanden får lov som på pladens stille lukker ’Let’s Go Out’. Denne ene anke står dog stort set alene på en debut, som nok skal sparke nogle døre op for de tre.