Howl Baby Howl

Et forsømt forår bliver hurtigt til en skammens sommer, men sidste del af danske Howl Baby Howls på én gang ambitiøse og tilbagelænede koncept med at udgive tre ep’er på halvandet år udkommer altså nu, midt om vinteren.

Når man ikke nødvendigvis formår at revolutionere eller forny de genrer, man færdes inden for, så kan man i det mindste forny sig selv. Det har Howl Baby Howl i den grad gjort med projektet, som trin for trin har føjet nye, overraskende nuancer til makkerparrets pallette, og ‘Summer of Shame’ er klart trespringets mest kompromisløst støjende og konfronterende udvikling.

Her er larmende guitarer en masse, overstyrede, utydelige vokaler og et kraut-apokalyptisk drive bag især numre som åbneren ‘That Good Night’ og midterstykket ‘Tragic Town’, men også truende, trommemaskine-drevet kratlusker-surf på den instrumentale lukker ‘Drunk’ og noget, der nærmer sig smældende hård industrial på ‘Ooze Weeks’.

Læs anmeldelse: Howl Baby Howl ‘Mountain of Pounding Pop’

Den stålsatte og målbevidste rocklyd klæder barndomsvennerne Silas Hagemann Tinglef og Jeppe Brix Sørensen, og det tårnhøje opfindsomhedsniveau, ep’en udstiller, er ikke mindst imponerende i lyset af duoens simultane status som dansk indierocks tomands-studienedrivningssjak numero uno, begge medvirkende i flere projekter end de tilsammen kan tælle på fingrene.

‘Summer of Shame’ er dermed intet at skamme sig over, og hvis jeg må bruge nogle få ord på at gøre status, er Howl Baby Howls ep-trilogi som helhed en skøn trerettersmenu som, trods den åbenlyse diskrepans i lyden på tværs af enkeltdelene, sagtens kunne fortjene en samlet, fysisk genudgivelse som et timelangt deluxe-album.