Matias Aguayo

Man skal ikke bedømme et album ud fra coveret, men det lader til, at Matias Aguayo nærmest trygler dig om at gøre lige præcis det nu. Hvor hans forrige album ‘Ay Ay Ay’ var enkelt men dynamisk, er seneste skud på stammen på alle måder sprælsk, spøjst og spraglet. Selv om ‘The Visitor’ spiller på nogle af de samme strenge, er resultatet mindre forudsigeligt og sværere tilgængeligt. Vokal, percussion, tangenter og samples trækker tit i fire forskellige retninger, hvor det pludselig er op til lytteren at samle trådene.

Læs anmeldelse: Matias Aguayo ‘Ay Ay Ay’

Størstedelen af albummet kredser om Aguayos vokal, der skiftevis messer og synger på både spansk og engelsk. Oven i pladens i forvejen relativt kitschede æstetik, balancerer han på en knivsæg mellem det ustyrligt feststemte og det absolut ligegyldige – en afvejning der desværre lidt for ofte tipper den forkerte vej. Aguayos satsning på primitive rytmer og dominerende vokal fungerer, så længe begge dele har både mening og tyngde. Alt for meget af albummet fortaber sig dog i kringlede melodier og ligegyldig repetition.

Det er synd, for når Aguayo folder sig ud, fungerer formatet glimrende. Momentvis løfter for eksempel ‘Una Fiesta Differente’ eller ‘Levantate Diegors’ da også niveauet og beviser, at han fortsat kan være sjov uden bare at være fjollet. Den uimponerede tilgang til håndværket er på sin vis forfriskende, dog kun så længe Aguayo fortsat fokuser mere på musik end performance. ‘The Visitor’ lyder som én lang fest, men det er uden tvivl Aguayo, der har det sjovest.

Matias Aguayo. 'The Visitor'. Album. Cómeme.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af