MGMT – forførende psychpop

Nok var der en trio af skaldede mænd, der – selv om koncerten på ingen måde var slut – resolut forlod salen, da de sidste toner af ’Kids’ fordampede. Men ellers var tirsdag aften på Store Vega et forfriskende skuldertræk til det gængse narrativ om MGMT.

For det var nemlig svært at genkende fortællingen om de eksperimenterende syrehoveder, der rynkede på næsen over egen succes og nægtede at lave hits på opfølgerne til den succesfulde debut, ’Oracular Spectacular’, og derfor skubbede det brede publikum fra sig.

Et decideret brøl bød dem velkommen efter en flabet video-kunstlet intro, og allerede efter den bad-trippende ’Mystery Disease’ leverede de en ganske effektiv udgave af ’Time to Pretend’, hvis insisterende andekald af en synthlinje stadig fungerer glimrende, selv om teksten nok har mistet lidt af sin anthem-effekt med årene. Ellers bestod aftenen af en vekselvirkning mellem nyere numre og overraskende mange fra debutalbummet, hvilket tjente som en fin illustration af, at så forbandet afgrundsdyb forskel, udover en naturlig evolution, er der altså ikke på numrene fra for- og nutid.

Læs anmeldelse: MGMT ‘MGMT’

Skæv, left-field psychpop fra et velspillende omend en smule introvert band, der virkede til at være ganske fornøjet med at spille for en udsolgt sal. Når de virkelig fandt hinanden, skabte gruppen en næsten overvældende mur af afvæbnende og spacey kammerpop, der gled magisk sammen med de flotte visuals.

Vi fik både ’Weekend Wars’ og ’Electric Feel’, inden ’Plenty of Girls in the Sea’ og ekstranummeret ’Alien Days’ lukkede ballet.  En overraskende homogen koncert, hvor publikum tog med på bandets soniske rejse og blev belønnet med engagerede udgaver af hits.