Yuck

Et recap for de tilgiveligt forvirrede: Briterne Daniel Blumberg og Max Bloom spillede oprindeligt sammen i Cajun Dance Party og startede siden Yuck. Så gik Blumberg solo, først under navnet Oupa og for nylig så som Hebronix, hvilket også markerede hans exit fra Yuck. I mellemtiden debuterede bassisten Mariko Doi med hendes sideprojekt Parakeet, alt imens Bloom nu har overtaget sangskrivningskasketten i Yuck, som tillige er blevet forstærket med en ekstra guitarist.

Efter at savsmulden har lagt sig, er det glædeligt at konstatere, at tårnrokaden er lykkedes. ‘Glow & Behold’ er en værdig toer, som i sine bedste momenter udstiller Yuck som et mere modent og afdæmpet band, der stadig, helt firkantet sagt, har fødderne solidt plantet i 90’ernes guitarbaserede rock. Bloom træder i karakter som en stabil sangskriver og i forsangerrollen er transitionen næsten umærkelig.

Læs anmeldelse: Yuck ‘Yuck’

Den største forskel er, som nævnt ovenfor, det mere astadige tempo og et mere klassisk poppet ørehænger-sindelag. Albummet kan i lange stræk føles som tømmermændene ovenpå debutpladens hæsblæsende nu-gaze-støjrock, der stort set kun titter frem på singlen ‘Middle Sea’ samt den suveræne og opløftende øreorm ‘Lose My Breath’.

Albummets A-side er bomstærk, mens det især på de næstsidste skæringer – ‘Nothing New’, ‘How Does It Feel’ og instrumentalen ‘Chinese Cymbals’ – taber moment, for først at samle depechen op igen på titelnummeret, der lukker pladen. Det til trods er Yucks toer absolut godkendt, og ikke mindst imponerende i lyset af omstændighederne.