Mø: Mit liv som Spice Girls-fan

MoeSpice
Møs længe ventede
debutalbum ‘No Mythologies to Follow’ er endelig udkommet. Vi fangede sangerinden til en snak om girlpower-bandet, der fik hende tændt på musikken, og som hun for nyligt dedikerede covernummeret ‘Say You’ll Be There’ til. En snak om at være Spice Girls-fan, at skrive MGP-sange, tude til Cher og om at være en poptøs med hang til musik med nosser.

Hvordan startede din fascination af Spice Girls?
»Jeg startede med at lære at spille musik, da jeg var syv-otte år på grund af Spice Girls, fordi jeg ville være ligesom dem. Alle piger, jeg kender fra min generation, havde det fuldstændig sindssygt, da de lige kom frem. Jeg kan ikke helt huske, hvordan det skete, men det var bare som en epidemi, der lige pludselig var overalt. Jeg fik albummet i fødselsdagsgave sammen med min første ghettoblaster og så kørte det bare – så blev jeg bare obsessed«.

»Jeg tror, det var nemt for os små piger at relatere til de fem karakterer. Jeg kan huske, jeg græd fordi jeg ikke kunne komme til deres koncert. Jeg var fuldstændig devastated over, at jeg ikke kunne se dem. Det betød bare alt dengang. Jeg kan tydeligt huske, jeg græd en stor sø, da Geri forlod bandet. Jeg var SÅ ulykkelig, jeg har aldrig prøvet noget lignende«.

Havde du en favorit-Spice Girl?
»Det skiftede lidt. Jeg har nok egentlig altid været på Sporty Spice. Jeg var måske lidt på Geri på et tidspunkt, men det var helt klart mest Sporty – og stadigvæk også helt klart mest Sporty Spice, der er favourite«.

Optrådte du med playback-numre hjemme i stuen?
»Jamen, vi lavede nærmest ikke andet. Det var så fedt at lave playback og klæde sig ud som dem – det var det bedste, vi kunne forestille os. Vi gik helt bersærk. Jeg skulle have alt med Spice Girls, jeg var fuldstændig besat«.

»Jeg var faktisk mest Victoria, fordi jeg havde pagehår på det tidspunkt. Victoria var ikke så populær på vores skole, fordi hun var lidt kedelig. Jeg tror faktisk folk helst ville være Baby Spice ude hos os. Men whatever – jeg var Victoria. Men jeg var også Sporty Spice i en periode, og jeg var faktisk også Scary Spice i det sidste playback, vi lavede«.

Sendte I så også en video ind til Snurre Snups Søndagsklubs Spice Girls-playback-konkurrence?
»Åhr ja, men vi kom ikke med. Det var min største drøm at komme med i Snurre Snups Søndagsklub, men det skete aldrig. Vi sendte også ind til MGP, men det var jo noget andet«.

Hvad handlede jeres MGP-sange om?
»Kærlighed. Og der var ingen af os, der nogensinde havde haft en kæreste. Som barn er man jo vildt interesseret i kærlighed, når man aldrig har prøvet det, men det var jo bare sådan: »Ahh, ham dér, han er sød, hihi-hihi« og man turde slet ikke gøre noget. Jeg havde en kæreste i 6. klasse, og jeg tror, vi kyssede på kinden én gang. Vi anede ikke, hvad vi skulle gøre«.

»Vores MGP-sange var også sådan noget »Åh kærlighed, åh ham her, som jeg er forelsket i og som jeg har set på skiferie« eller sådan noget åndssvagt. Det var vildt fedt. Det var faktisk mig, der skrev sangene til MGP, men de blev altså aldrig taget«.

Interviewet fortsætter på næste side.

Hvad er din yndlings Spice Girls-musikvideo?
»Jeg tror, det er ‘Say You’ll Be There’. Jeg syntes, det var så sejt ude i ørkenen, hvor de kaster med de der flyve-ting. Så jeg tænkte: »Ja, hvor er det fedt, mand, sådan vil jeg også være!« Jeg syntes også ‘Wannabe’ var fed, men det var helt klart ‘Say You’ll Be There’«.

Er ‘Say You’ll Be There’ også yndlingsnummeret?
»Ja-agtigt. Nu lyder jeg som en rigtig dedikeret fan, men faktisk var det lidt helheden af alle sangene. ‘Say You’ll Be There’ var en af mine yndlings, men jeg kan tydeligt huske, at jeg hørte både 1’eren og 2’eren fra start til slut. Jeg kunne alle sangene og det var én lang følelse af lykke. ‘Say You’ll Be There’ var helt klart en af favoritterne, men der var mange favoritter«.

Overvejede du andre numre til dit cover?
»Ja, jeg lyttede de to album igennem og jeg havde en liste på tre. Jeg sad og lyttede dem igennem og tænkte meget over, hvilken en af Spice Girls-sangene, man ville kunne putte ind i en lidt mere dyster, melankolsk sammenhæng, uden det ville blive cheesy. Det oplagte havde jo sikkert været at tage en af deres sjælere, men så tænkte jeg: »Ej… ’2 becomes 1’ eller ’Mama’, det går bare ikke«. Men problemet med mange af deres up-tempo pophits er, at de næsten blev for positive til, man kunne gøre det dystert. Det gav mening for mig at bruge ‘Say You’ll Be There’ – det var en af favoritsangene, og det var sjovt«.

Kommer der så en musikvideo til nummeret ude i ørkenen?
»Jeg har tænkt ALLE mulige scenarier igennem. Men nu må vi se. Det kunne være ret sjovt at lave en video til den, men det skal jo lige give mening og jeg skal komme efter dig. Er der ikke en ørken i Jylland et sted på heden? Så kunne man måske bare tage til Jylland med sine veninder og lave det. Det kunne være fedt«.

Interviewet fortsætter på næste side. 

Moe
Vil du lave flere Spice Girls-covers?

»Måske – det er ikke godt at vide. Jeg er ret glad for coveret, vi har lavet. Jeg synes, Ronni (Møs producer, Ronni Vindahl, red.) har gjort et godt stykke arbejde, og jeg kan også godt lide mig selv i det. Men det ville måske være lidt åndssvagt at lave et nyt Spice Girls-cover lige nu – det er i hvert fald ikke det, der står øverst på plakaten«.

Samlede du på fan-merchandise?
»Jeg havde ikke så mange merchandises igen. Jeg har aldrig været vildt forkælet, jeg har aldrig fået vildt mange ting. Jeg fik lige nogle ting til min fødselsdag, en krus eller en t-shirt, men nogle af mine venner havde alt med Spice Girls og jeg var SÅ misundelig. Men jeg havde alle fucking kortene. Når min far arbejdede i København tog han altid en pakke med hjem, og de aftenener, han kom hjem, var jeg sent oppe, selvom jeg var blevet lagt i seng, og jeg kom ud og var helt vildt frenzy over det. Jeg var virkelig stolt af at have alle kortene fra både første og andet album. Desværre har mine forældre fanme’ smidt dem ud. Jeg havde den komplette samling, så det er SÅ nederen. Jeg er virkelig frustreret over det, men jeg kan sgu ikke gøre noget ved det. De er ude«.

03spice289
Hvilken Spice Girl ville du helst bytte garderobe med?

»Sporty Spice, helt klart. Hun har jo Kappa, Adidas og alle mulige mega seje sneaks og joggingsæt. Jeg er totalt nede med Sporty Spice. Geri er alt for sexy, Scary Spice var også for vild – og Baby Spice er der ikke tale om. Victoria var for posh og for pæn. Helt klart Sporty Spice – no doubt«.

Hvilket Spice Girls-nummer vil du helst synge på en karaoke-bar?
»Så ville det være kedeligt, hvis jeg valgte ‘Say You’ll Be There’. Det kommer an på, hvilken sindsstemning, man er i. Der er mange gode! Måske ‘Stop’ … Ej, det ville også være cheesy. Jeg ville fanme’ vælge ‘Spice Up Your life’, fordi det ville være sjovt, hvis man var fuld sammen med sine gode venner«.

Hvilket Spice Girls cover ville dit gamle punkband Mor lave?
»Det er kraftedeme før, det også ville være ‘Spice Up Your Life’. Den er sådan lidt hård og går stærkt. Eller ‘Who Do You Think You Are’!«

Hvis Spice Girls skulle lave et cover af et Mø-nummer, hvad skulle det så være?
»Så skulle det være ‘Glass’. Nu er de vel i slut-trediverne og så skulle de synge »why does everyone have to grow oooold«, haha. Det kunne være så fedt at se dem synge det i kor. Det ville være episk!«

Hvis du var en Spice Girl, hvilken slags spice ville du så være?
»Gad vide, om jeg ikke ville være Nerdy Spice? Eller Grunge Spice. Det ville nok være sådan noget Nerdy, Quirky, Grungy-Spice. Weird Spice er måske for meget sagt. Er quirky ikke, at man er sådan lidt kikset og lidt sej? Så lad os sige Quirky Spice«.

Interviewet fortsætter på næste side.

Havde du andre 90’er-idoler?
»Jeg var også vild med Daze, Toybox og Vengaboys. Det var jo for vildt svedigt. Tamagotchi-sangen – det var jo for hot. Men Spice Girls var helt klart nummer et. Lidt senere kan jeg også huske, jeg havde nogle ‘Absolute Music’-cd’er og Chers »Do you beliiiieve in life after loooove«. Jeg kan huske, jeg sad inde i stuen juleaften, da jeg havde fået cd’en. Jeg satte den på og sad og græd foran alle gæsterne, og havde det helt sygt. Jeg havde det  vildt over den sang – den gik lige i mit lille pigehjerte. Indtil jeg gik i teenage-oprørs-mode, var jeg fuldstændig på alt, der var det hotteste hotte popmusik overhovedet. Jeg var ikke så meget på techno, men jeg var fuldstændig på alt det der pop-pop-pop-pop. Jeg elskede det«.

»I folkeskolen var der nomineringer hvert år, hvor folk blev årets et-eller-andet. Der var kraftedeme et år, jeg blev årets poptøs! Det har vel været i 6. klasse, så det er meget sjovt. Så vandt jeg en forgyldt mursten. Jeg var ret stolt. Jeg følte mig ret populær lige dér, kan jeg huske«.

»Samtidig med Spice Girls var det jo også en kæmpe Aqua-tid. Så jeg var også – og det har jeg aldrig rigtigt sagt før – ret stor Aqua-fan. Jeg kan huske, jeg skrev et digt til dem. Lidt pinligt, men det gjorde jeg. Det var virkelig dårligt. Jeg hang det op på min væg. Jeg skrev også til brev til Spice Girls. Da jeg fik adressen, man kunne skrive fanbreve til, sortnede det totalt for mig – for tænk nu hvis, man fik brev tilbage fra Spice Girls. Jeg var helt oppe og køre. Jeg skrev et langt brev, sendte det afsted og fik aldrig et svar«.

»Men Melanie C tweetede til mig, da jeg havde lavet Spice Girl-coveret. Jeg råbte helt vildt, da jeg så det! Det var en hel barndomsforløsning, der lige pludselig eksploderede. Det var helt sygt. Hvis jeg havde siddet som otte-årig og vidst, at jeg en dag i mit liv som 25-årig ville få en besked fra Melanie C, havde jeg fået et hjertestop som syv-årig og havde været død. Det var SÅ sygt«.

Hvad skrev hun?
»Hun skrev »so much love for this, Mø« og så linkede hun til covernummeret. Og jeg kunne ikke engang svare tilbage, jeg re-tweetede den bare. Jeg var helt bange for at skrive noget forkert, jeg var helt ude af den. Jeg har det virkelig vildt over det«.

Hvordan havde du det med boybands?
»Jeg var faktisk rimelig stor Backstreet Boys-fan. Jeg prøvede virkelig at blive grebet af det med boybands, men det gik ikke helt. Man kunne jo også få postkort med Backstreet Boys, og jeg prøvede at samle lidt på dem, men jeg synes bare ikke, de var så lækre igen. Men jeg syntes, ham den rødhårede var meget lækker«.

Var du flov over popperioden senere?
»Nah, da jeg blev rigtig teenage-agtig, var jeg flyttet på en anden skole, så jeg var egentlig lidt ligeglad. Det var ikke rigtig noget, jeg tænkte over. Alle havde jo faktisk lidt været der, så det snakkede man ikke rigtigt om«.

Hvordan udviklede din smag sig?
»Jeg tror egentlig altid, jeg har kunnet lide ’en god sang’ eller noget, man kan relatere sig til, noget, der hænger fast. Et godt hook eller noget simpelt – noget, der er spiseligt, du ved. Det skal selvfølgelig ind i en kontekst med kant. Musik skal have nosser, synes jeg, ellers er det lige meget«.

»Men så kom jeg jo ind i punk- og grungemiljøet, og så blev det dét, der var mit et og alt, og også stadig er det på rigtig mange punkter. Jeg har stadig love for god pop, men det skal have en kant, et vaklende element, noget inderligt, som jeg synes punk har rigtig meget af, da det er noget, hvor man kommer ud med noget aggressivt, men også noget skrøbeligt. Jeg hader popmusik, der ikke har nosser. Det hader jeg sgu! Det skal komme med noget nyt, for vi har alle sammen hørt masser af strømlinet, ligegyldig flødepop – lortepop. Fuck det, det skal have et eller andet, og det skal ville et eller andet. Men det er svært at ramme balancen. Jeg har også lavet sange, hvor jeg følte, det røg for meget over i noget, jeg ikke helt kan føle mere. Så må man prøve igen. Jeg har love for begge dele, men jeg har svært ved flødepop. Jeg synes, det er lidt ligegyldigt«.

Læs også: Tilbageblik: Se The Roots’ 13 bedste øjeblikke hos Fallon

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af