James Vincent McMorrow – overvandt svære betingelser
Tilbage i januar udgav irske McMorrow sit andet album, ‘Post Tropical’, hvor han tilegnede sig en form for ambient soul snarere end den folkpop, han præsenterede på sit debutalbum.
Det nye materiale giver plads til McMorrows fornemme vokal, hvis falset er tæt på uovertruffen i dagens musiklandskab. Det er dog pauserne mellem tonerne, der vejer næsten lige så meget som de faktiske akkorder eller beats, og det kan være vanskeligt at overføre den form for sart luftighed til en festivalscene.
McMorrow og band kæmpede en sej kamp med at få især de nye sange til at komme til deres ret i en livekontekst. Det medførte generelt mere rockede versioner af sange som ’Red Dust’ og ’Glacier’, hvor den diskrete brug af primært trommemaskiner i albumversionerne var erstattet af en langt mere demonstrativ brug af faktiske trommer, der ikke altid var lige godt afstemt med McMorrows guitar- og keyboardindsatser.
Hvis sammenligningen med Bon Iver er uundgåelig i albumhenseende, fremstod McMorrow live snarere med Jeff Buckleys fornemmelse for at forene det ømme med det grandiose. Hans vokalarbejde var ofte ypperligt, således også på en glimrende ‘All Points’, hvor rockinstrumenteringen gav fuld pote, ikke mindst den centrale prikkende guitarfigur.
Læs anmeldelse: Lana Del Rey i fuld kontrol på NorthSide
Afsluttende blev det til ren singalong under det ældre hit ‘We Don’t Eat’, mens førstesinglen fra ‘Post Tropical’, ‘Cavalier’, efter en lidt skæv indledning hævede sig helt derop, hvor en så fin sang hører hjemme.
McMorrow måtte arbejde for sejren, men den smagte sødt til sidst. Og ikke mindst af mere.
Se hele vores dækning af NorthSide HER.