The Awesome Welles

Trioen er ikke bange for at bekende deres forbilleder, men det er uden betydning, når kildematerialet er sammensat så effektivt.
The Awesome Welles
Foto: Casper Balslev

Man skal kigge ualmindelig kort efter spændende debutanter på den danske musikscene for tiden, og The Awesome Welles er ingen undtagelse.

Selv om den københavnske trio egentlig ikke tager os hen, hvor vi ikke allerede har været med bands som Interpol, The National og andre af de seneste års mørkemænd, føles turen så drabeligt nødvendig, at man næsten glemmer, at man har taget den før.

Desuden er det befriende med et band, der ikke skjuler, hvor de kommer fra. For det er uden betydning, når kildematerialet er sammensat så effektivt.  På ‘Everything I Had’ må man knibe sig selv i armen for at huske, at det ikke er The Nationals Bryan Devendorf, der sidder bag trommerne, mens Interpols hjerteblod transfusioneres direkte igennem det stædige riff på ‘Undertaker’ og den pirrende guitar på ‘Everything I Had’.

Heldigvis deler de to bands blodtype, og både vokal og guitar har en akut truende stemning, der lurer lige under overfladen på det meste af debutalbummet. Det er først på et af de sidste numre, det atypiske og voldsomme ‘Writing on the Wall’, der lyder som en enorm, skurrende maskine, der går til grunde, at den komprimerede desperation kommer til overfladen med skrig og støj.

Afslutningsnummeret ‘Wisdom’ udfaser de store, hårde følelser, og sætter et forløsende punktum for den afmagt, albummet har demonstreret. En afmagt, som albummet afbilleder sjældent vellykket, specielt når man tager bandets alder og erfaring i betragtning.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
The Awesome Welles. 'The Awesome Welles'. Album. Sony.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af