Aphex Twin har netop brudt 13 års albumtørke med ‘Syro’. Vi fik en sjælden audiens med den elektroniske pioner, hvilket blev til en snak om blandt andet forventningspres, at blive kopieret af Coldplay og computerspillet Minecraft.
Dit seneste album, ‘Drukqs’, udkom helt tilbage i 2001. Hvorfor har du været så længe om at udgive et nyt?
»Fordi jeg ikke behøvede at udgive noget. Jeg har i hele perioden lavet musik, så meget som overhovedet muligt, men det bliver sværere og sværere for mig at udgive det. Jeg giver op efter et par timer, hver gang jeg forsøger at samle det, simpelthen fordi der er så meget af det. Men jeg er i et andet gear lige nu, hvor jeg lytter meget af det igennem, så forhåbentlig kommer jeg til at udgive en masse«.
Så du skal tvinge dig selv til at samle numrene og give dem videre til et pladeselskab?
»Ja. Jeg lytter til og kompilerer musik hele tiden, men det er andre folks musik. Jeg er virkelig en samler, men når det kommer til mit eget materiale er jeg rodet. Det bliver lidt en pligt, hvilket musik slet ikke skal være for mig«.
Måske skal du have en partner, der gennemgår musikken for dig?
»Jeg har tænkt på det, men når det kommer til stykket, er jeg den eneste, der kan gøre det«.
Svinger det, hvor meget tid du har til at lave musik?
»Jeg laver egentlig musik hele tiden. Men jeg har en familie nu, så jeg jonglerer både musikken og familielivet. Nogle gang virker det som om, at det at få en familie kan betyde enden på musikken«.
Er dine børn også interesseret i musik?
»Jeg har to børn på seks og otte, og de spørger konstant til min musik, og hvordan man laver den. Hvad for noget software bruger man? Hvordan jeg har lavet en specifik lyd? Min seksårige søn har allerede produceret seks tracks på egen hånd med noget software, der hedder Renoise, og de er virkelig gode. Det er dejligt at se den slags talenter i sine egne børn. Han kan ikke smøre en sandwich til sig selv, men han kan producere sin egen musik«.
Hvorfor har du valgt at udgive ’Syro’ nu?
»For at lukke et kapitel i mit liv. Når du færdiggør et album, er det som at trække en streg i sandet, så du kan begynde på noget nyt. Musikken på ’Syro’ er fra en ret lang periode, nogle af numrene er seks år gamle«.
Du har pladeselskabet Rephlex, hvor du har udgivet musik under aliaser som The Tuss og AFX. Hvorfor udgiver du ikke bare albummet selv?
»Pladeselskabet er lukket ned. Det gjorde jeg for et par måneder siden, så det har også været begyndelsen på et nyt kapitel for mig. Det skulle gøres. Mig og min ven, Grant Wilson-Claridge, som jeg styrede det med, ville være gledet fra hinanden, men pladeselskabet holdt os faktisk sammen, så jeg kom til et punkt, hvor jeg hellere ville være hans ven end forretningspartner. Hellere høre noget gammel Chicago house med ham og ikke nødvendigvis snakke forretning. Og så gider jeg ikke udgive musik alene. Selvfølgelig kunne jeg bare lægge musikken online, men mit pladeselskab Warp er meget bedre til det. Og så er en af grundene til, at jeg udgiver musik, at så er der altid en backup af mit arbejde«.
Er du spændt på, hvordan folk tager imod albummet, nu hvor der er gået så lang tid siden sidst?
»På en måde. Men jeg kender mine egne ting så godt og er meget objektiv, så der er ikke nogen, der kan sige noget om det, som jeg ikke allerede selv har tænkt. Hvis du laver noget kreativt og vil blive bedre, er du nødt til at være din egen hårdeste kritiker. Det eneste, der kan såre mig, er, hvis nogen kritiserer mig, og han eller hun har ret, og jeg ikke selv har tænkt på det før. Men jeg har selv udvalgt albummets tracks, og jeg har gjort det hele ret tilgængeligt. Det her er et af mine popalbum, så jeg er ret overbevist om, hvilken modtagelse, det vil få«.
Tidligere i år dukkede der en 20 år gammel vinyl op på internettet, som du havde lavet under navnet Caustic Window. Hvorfor udgav du den ikke dengang?
»Jeg trykte pladen som white label, men så kunne jeg ikke lide det første track. Jeg ville have byttet det til et andet, men fik det aldrig gjort, så den endte bare på hylden. Der findes to andre album som det. ’Analogue Bubblebath 5’, som kom ud på internettet, og ’Melodies from Mars’, som består af noget åndssvag computerspilsmusik, men også endte på internettet kopieret fra et virkelig dårligt lydende bånd. Jeg tror det album er folks favorit over alt mit andet materiale, så jeg håber, at Warp vil udgive det i fremtiden«.
Caustic Window-vinylen blev først sat til salg på internettet, så købt via en Kickstarter-kampagne igangsat af dine fans med henblik på digital distribution, og til sidst solgt på eBay til skaberen af det populære compuerspil Minecraft, Markus ’Notch’ Persson, for mere end 230.000 kr. Ved du, hvem der oprindeligt satte vinlen til salg?
»Ja, det var en af mine gamle venner. Den sande historie er, at vennen jeg havde givet white label-vinylen til dengang skyldte penge i banken, så han spurgte mig, om ikke han måtte sætte den til salg for at komme af med sin gæld på 125.000 kr. Jeg sagde ja og ønskede ham held og lykke, og det er så helt fantastisk, at folk rent faktisk stimlede sammen for at købe den. Herefter satte han også de to andre plader til salg, ’Analogue Bubblebath 5’ og ’Melodies from Mars’, så jeg bad ham stoppe, fordi jeg gerne vil have dem udgivet ordentligt gennem Warp. De er en del af mit bagkatalog, så de skal udgive det. Så kommer ham her ’Notch’-fyren, Minecraft-fyren, der også købte Caustic Window på eBay, og køber dem fra ham. Jeg sagde fint nok, så længe han ikke udgiver dem. Jeg vil bare ikke have, at nogen kopierer dem. Faktisk spiller mine børn Minecraft, så de elskede, da de fandt ud af, at skaberen af deres yndlingsspil købte en plade, deres far havde lavet, for en masse penge. De fortalte det til alle deres venner i skolen. Det var rimelig sejt«.
Har din opvækst i Cornwell banet vejen for din musikalske stil og lyst til at forblive relativt isoleret og anynym?
»Ja, på en måde. Det er mere trippy i naturen. Da jeg flyttede tilbage til Cornwell efter at lave boet i London, fantaserede jeg om en vild og smuk natur. Og det er det. Vejret er dejligt, men naturen er også skræmmende med vinden, lyn og den slags. Jeg tror også følelsen af at være isoleret har formet mit syn på det at være en outsider«.
Hvordan har din proces omkring at lave musik forandret sig gennem tiden?
»Jeg er blevet bedre til at genkende mit eget humør i forskellige situationer, og så laver jeg ting, som føles rigtigt for netop det humør. For eksempel er der et humør, hvor det er bedst for mig at fikse mit udstyr og rydde op, og så er der et andet humør, hvor det føles rigtigt rent faktisk at lave musik. Hver time af dagen har sit eget formål«.
Din musik er blevet kopieret meget. Sætter du pris på det, eller er det mærkeligt?
»I starten havde jeg meget svært ved at acceptere, at folk kopierede mig. Man kan blive helt besat af det. Men nu er det fint. Bochum Welt (italiensk technomusiker, red.) har gjort det godt. Han producerede noget, der minded ret meget om ‘Selected Ambient Works’ (Aphex Twins’ debutalbum, red.), men som samtidig var hans egen lyd. Coldplay er det mærkeligste eksempel – hvor jeg syntes, at det lød som mig. De har sikkert ikke engang lyttet til mine ting, men hørt nogen som har hørt mig«.
Hvilken musik lytter du til i øjeblikket?
»Mange forskellige ting. Meget dubstep, ting jeg finder på Juno. En ting, jeg har det vildt over, er en knægt, der hedder SD Laika. Generelt tror jeg, at jeg lytter mere til gammel end ny musik. I øjeblikket lyttter jeg meget til tidlig 90’er-techno, det er jeg rimelig besat af. Det er så råt og ikke så kompliceret og detaljeret som mine egne tracks. De fleste af de her techno-numre har kun tre elementer«.