Cancer – skrøbelighed på prøve

Sådan kan man jo også vælge at stjæle sig til lidt ekstra spilletid: Ved at tyvstarte. Måske var det fordi Cancer denne eftermiddag i Musikhuset var ivrige efter at spille os det nye materiale under armen, at de dristede sig til at tilrane sig et par ekstra minutter. Eller måske var det fordi Store Sal reelt allerede var fyldt til bristepunktet, da Nikolaj Vonsild og Kristian Finne Kristensen sammen med deres to lejesvende hyret ind fra Kristensens hovedprojekt Chorus Grant – trommeslager Tobias Lange og bassist Moogie Johnson – indtog scenen.

Hvorom alting er, var det en synligt nervøs Vonsild, der adresserede publikum og præsenterede friske såvel som ældre numre. Well – dog kun så ’gamle’ som minialbummet ‘Ragazzi’s sølle 11 måneder på bagen.

Vi blev således efter en modig åbning med et par nye numre trakteret med flotte leveringer af ‘Body and Bones’, ‘Hot Snake Dead Boy’, ‘Same Colour as Digital Photography’, ‘Age of Pinballs’ og en velgørende lang, afrundende ‘Hunting Large Cats from Helicopters’. Yderligere to ukendte numre blandede sig i mængden, og de i alt fire nyklækkede skæringer, som foreløbig er kendt under titlerne ‘Tak for nu’, ‘Errors’, ‘Animals’ og ‘Largest’ efterlod et umiddelbart helhedsindtryk som en fin forlængelse af ‘Ragazzi’s skrøbelige univers.

Denne skrøbelighed var desværre også en risikofaktor i så stort et venue. Nogle af numrene blev plaget af spredt publikumssnakken, og endnu værre: En underlig, rumlende basresonans buldrede Vonsilds smukke, ekspressive vokal helt ned i sølet under et par andre. Og det i starten fascinerende, glitch-æstetiske storskærmsshow i ryggen på det i livesammenhæng fordoblede makkerpar blev i længden blot til en opmærksomhedsafledende pauseskærm.

Det var dog langt fra tre spildte kvarter, publikum tilbragte i selskab med Cancer, og ikke mindst de fremtidsudsigter, vi blev viftet om næsen med, var opløftende.

Læs anmeldelse: Rangleklods på Spot – klubstemning med organisk puls