Jonas Munk/Nicklas Sørensen – tidsforvrængende kraut-meditationer
Det var et dansk mini-psychrock-topmøde, Pop Revo havde organiseret ved at skubbe Causa Sui-bagmanden Jonas Munk på scenen sammen med guitaristen Nicklas Sørensen fra El Paraiso-labelmakkerne i Papir. Sammen gav makkerparret et rent instrumentalt sæt, der udgjorde et fint og afdæmpet kontrapunkt til aftenens tidligere så hidsige indslag fra Molly: Et 45 minutter langt, blidt og semi-improviseret timewarp af en koncert, der bestod af så lidt som fem numre i alt.
Sørensen holdt sig primært til sit velkendte weapon of choice, guitaren, mens Jonas Munk omhyggeligt broderede lag på lag af elektronisk vellydende, harmoniske strukturer op på to små synths, der synede af meget mindre end de lød af – for derefter at joine Sørensen på den seksstrengede i et samspil, der virkede så naturligt, som havde de to spillet i band sammen siden deres tidlige teenageår.
På sin finurlige vis byggede Munk herved også en slags bro mellem to meget forskellige udtryk, han tidligere har rådyrket, men hver for sig, nemlig den psykedeliske rock fra Causa Sui og den meditative electronica, som han i snart 15 år har spillet solo under Manual-pseudonymet.
»Tror du de der gutter nogensinde har hørt Kraftwerk?« var der en gut bag mig i salen, der kækt fyrede af i de få sekunders stilhed, der opstod imellem to numre. Svaret gav sig selv – selvfølgelig trækker Munks rolige, repeterende, synth-konstruktioner respektfulde tråde tilbage i tiden til de tyske krautrock-originatorer, men den lyd, der strømmede fra de to herrers instrumentpark var snarere tidløs, både i en historisk forstand, men også i og med, at de tre kvarter rent fordampede som dug for solen.
Hvor d’herrers samarbejde fører hen fremover, kan kun tiden vise, men et af numrene blev specifikt introduceret som værende fra et kommende soloalbum fra Nicklas Sørensens hånd. Én ting var sikkert: Denne aftens øremassage smagte af mere. Meget mere.
Læs anmeldelse: Molly på Pop Revo – ultra-kortfattet mavepuster fra punkrock-håbet