Molly – ultra-kortfattet mavepuster fra punkrock-håbet

11 numre på 23 minutter var mere end rigeligt.
Molly – ultra-kortfattet mavepuster fra punkrock-håbet
Foto: Steffen Jørgensen

Det danske og albumaktuelle punkrock-håb Molly havde den utaknemlige tjans at varme et sikkert allerede tømmermandsramt Pop Revo-publikum op med fredag aftens første spilleslot. Og der var da heller ikke særligt fyldt i Atlas’ lille sal, da de tre drenge trådte på scenen. En skam, men mest for alle de, der på denne måde gik glip af Pop Revos sikkert korteste, men måske også allermest fyrige koncert i år. Molly spildte nemlig absolut ingen tid, men flænsede sig gennem hele 11 numre på små 23 minutter.

Det koncise sæt var komponeret mestendels af materiale fra den nyudgivne ‘Peach Melba’, men også ældre sange som ‘I Don’t Mind’ og ‘All Me’ fra trekløverets 2013-ep ‘Hernia’ havde fundet vej til papiret på scenegulvet, ligesom ‘Eye of Abyss’ udgjorde et fint intermezzo midtvejs – en slags orkanens øje, om man vil.

I live-dressur bliver det blot endnu tydeligere, at Molly er et energibundt af en powertrio, hvis individuelle dele summerer op til meget mere end blot tre drenge med mere end almindeligt godt styr på instrumenterne.

Trommeslager Mathias Sarsgaard er simpelthen en fucking maskine bag tønderne – mere rammende kan man næppe beskrive hans kraut-motoriske, ultramekaniske, men også vanvittigt in the pocket-stramme spil. Bassisten Tobias Thomsen supplerede til tider sin guitarmakker op med akkorder på den firestrengede, mens frontmanden selv, Malte Hill, eksploderede ud over scenen i akrobatiske hop og til tider ligefrem kolbøtter – uden at slippe jerngrebet om sin spade.

Numre som ‘I’ve Been Around’, ‘Bagu Bagu’, og lukkeren ‘People’, som Hill benyttede lejligheden til at annoncere en video for, fungerede simpelthen forrygende i liveaftapningen, men ’Time Again’ led en smule under, at de atmosfæriske guitarteksturer midtvejs i nummeret var svære at reproducere midt i alt smadderet.

Ellers var den største synd i Mollys live-debut i 2015-festivalsæsonen, at der sagtens kunne have været mere af den. Hill flåede dog beslutsomt strengene af sin guitar som et aggressivt punktum, så det satte en brat stopper for håbet om ekstra portioner. Det til trods var der dog næppe nogen af de tilstedeværende, der kan have været utilfredse med den kontante mavepuster, Molly leverede.

Læs anmeldelse: Molly ‘Peach Melba’

Molly. Koncert. Atlas.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af