Danske Molly gør oprør mod punkens toneangivende tandhjul
Der er ikke rigtigt noget, der for alvor er originalt længere. Alt er samlet op, brugt, kneppet, kopieret, samplet ihjel og smidt over skulderen igen – op til flere gange. Den nye definition af originalitet er derfor, hvor eksotisk det, man lader sig inspirere af, er – hvor mange gange har andre travet disse stier før?
Enter Molly – et nyt dansk punktrekløver, anført af Malte Hill, som har en fortid i et par Frederik Valentin-projekter – nemlig Vomit Supreme og Complicated Universal Cum.
Som en forfriskende modreaktion til de toneangivende røster på den ellers så succesrige københavnske punkbølge, med især bands som Iceage og Lower som klasseeksempler, bærer Molly deres kærlighed til den gode melodi åbenlyst på ærmerne som moderkærligt udklippede, hjerteformede lapper i bredriflet, rødt fløjl til at dække hullerne ved albuerne i denimjakken.
Referencepunkterne hedder især Hüsker Dü, Dinosaur Jr. og The Replacements, mens Hills vokaler måske mere peger i retning af grunge. Men for helvede, hvor kan de her tre knægte skrue sange sammen. ‘Peach Melba’ udfolder sig, uden at overdrive, som et af de stærkeste straight up rockende album fra et ungt dansk band, jeg har plaget mine ører med i mange år.
Hele første halvdel af skiven er ét langt triumferende højdepunkt, og faktisk krydser spilletiden 23-minutters-mærket, før det begynder at klø i skip-knap-fingeren i kraft af den lovligt lalleglade ‘Left Alone’, der klinger som et lidt vel letmælksagtigt skatepunk-restprodukt.
Resten af albummet er et kværnende, men også kærkomment rocksus, som især propelleres insisterende fremad af den drevne trommeslager Mathias Sarsgaard, hvis simple, men millisekund-nøjeregnende stil låner en nærmest kraut-agtig præcision til anthems som ‘Bagu Bagu’ og ‘Time Again’. Lukkeren ‘Blow It Away’ kroner i tilgift værket på satans smuk vis ved at kamme helt over i shoegaze.
Kort sagt:
Molly gør oprør imod de toneangivende tandhjul på den danske punkscene ved at bære deres kærlighed til den gode melodi stolt og åbenhjertigt udenpå tøjet, og ‘Peach Melba’ udfolder sig som et af de stærkeste straight up rockende album fra et ungt dansk band, undertegnede har plaget sine ører med i mange år. Kun et enkelt, lidt for letvægter-agtigt nummer falder igennem et ellers triumferende helhed af kværnende, men også skudsikkert fængende punk-anthems.
Læs også: Molly annonceret til Roskilde Festival