Nørdernes boyband: Hot Chip trænger til at genopfinde sig selv
Lad os lige få det af vejen med det samme, inden jeg begynder at spytte af ren begejstring…
‘Huarache Lights’, som sparker Hot Chips sjette langspiller i gang, er sammen med det chiptune-inficerede, stadionbragende titelnummer, som i den anden ende lukker ballet, begge et par fucking anthems – skudsikre bangers, som kommer op at stå på hylden ved siden af fordums hits. Også selv om der er meget godt i arkivet at konkurrere med og det blævrende mellemtempo måske er ved at matche det faktum, at medlemmerne af den danseglade elektropop-kvintet snart er et lille årti ældre, end da de brød gennem lydmuren. Basta!
Men albummet holder ikke rigtigt kadencen, og kan overordnet synes som en fortælling med en flot og solid for- og bagside, og et indhold der er henholdsvis mere sterilt og mindre fængende. Albummets første langside, som efter ‘Huarache Lights’ dykker ned i decideret dvask tomgang, er værst.
‘Love Is the Future’, ‘Cry For You’ og ‘Started Right’ føles simpelthen som en kold afvaskning, hvis man efter den stærke åbner forventede det samme overskud – og mest af alt som et Hot Chip, der febrilsk imiterer… ja, Hot Chip.
Elementerne er der alle sammen: Funk og disco-fascination, synths og glitches, driblende rytmer og selvfølgelig Alexis Taylors inciterende falsetter, men det går bare ikke op i den dér magiske, højere enhed.
Det er dog ikke en helt gold omgang, og balladen ‘White Wine and Fried Chicken’ er for eksempel en både finurlig og ømskindet navle midt på pladen, hvor Taylors blide vokaler folder sig ud som det naturligste centrum i dette nørdernes boyband. Anden halvdel af albummet vokser også på én, især når Taylor på ‘Need You Now’ lader en soulfuld gæstevokalist om omkvædet ovenpå en hyperpercussiv, shuffle-leddeløs og melankolsk backing, der mest af alt sender tankerne i retning af Massive Attacks evergreen – samt med endnu en rar ballade i form af ‘So Much Further To Go’.
Hvor efterlader det Hot Chip anno 2015? Well, ‘Why Make Sense?’ lyder halvt om halvt som et band, der stadig har magien i sig, og som et, der rent kreativt træder vande. Albummet burde måske bare have været en ep, og man kan overveje, om ikke også, at disse disco-geeks efterhånden har brug for at genopfinde sig selv.
Kort sagt:
Hot Chips sjette kan umiddelbart synes som en fortælling med en spændende for- og bagside og et desværre sterilt indhold – så distanceblændende er den rave-indbydende singleåbner ‘Huarache Lights’ og det afsluttende titelnummer. Men graver man videre, finder man mere guf som balladen ‘White Wine and Fried Chicken’ og den soulede ‘Need You Now’.
Læs anmeldelse: Hot Chip ‘In Our Heads’