Noura Mint Seymali – groovy ørkenblues
En af de gode ting ved Roskilde Festival er, at man som gennemsnitlig leverpostejsdansker kan få musikalske åbenbaringer, man aldrig bliver konfronteret med i sin dagligdag.
Tag koncerten med den mauretanske sanger og ardine-spiller (nistrenget harpe) Noura Mint Seumali. På papiret virkede det måske dumdristigt at sætte hende og backingbandet foran en flok festivalgængere, der lige var blevet sluppet løs på hovedfestivalen. Men i mødet mellem festhunger og et groove-dyrkende udtryk fandt publikum og band fælles grund.
Noura Mint Seymali fremstod som lidt af en diva, iført blomstrede gevandter og med stoisk, men imødekommende kropssprog. Og i takt med at bandets sumpede ørkenblues fik masseret publikums hofteskåle, trådte hun i karakter som ceremonimester, der med call and response-teknik dikterede festen.
Læg dertil hendes stemme, som ekvilibrist svingede mellem tordenskrål og harmoniserende melodirundgange, og hendes mand, Jeiche Ould Chighaly, der med tilbagelænet coolness dryssede grove akkord-sandkorn fra gribebrættet, der ruskede op i sangenes – i disse vestlige ører – nogen gange lidt vel repeterende drive.
Og når det for alvor samlede sig, som på titelnummeret fra hendes seneste album ’Tzenni’, blev sprogbarrierer og andre sekundære overvejelser ubesværet overskredet.
Læs også: Roskilde Festival: Syv koncerter du ikke må misse torsdag