Mac DeMarcos minialbum ‘Another One’ skal nydes henslængt i sofaen

Mac DeMarco er en lurifaks, som altid har fulgt umiddelbare ideer. Som optakt til ’Another One’ udgav han instrumentaludspillet ‘Some Other Ones’, og i forbindelse med lanceringen inviterede han sine fans til grillfest, hvor han selv serverede pølser. Som om det ikke var nok, deler han sin adresse og inviterer nysgerrige forbi til en kop kaffe, efter de sidste toner af det instrumentale afslutningsnummer ‘My House by the Water’ ringer ud.

Det er da også en uhøjtidelig laissez faire-stemning, som gennemstrømmer den 24-årige canadiers nye minialbum. DeMarco har selv omtalt sin stil som jizz jazz, og den hjemmegjorte genredefinition giver ganske god mening, når man slænger sig til tonerne.

For en magelig position i sofaen er den bedste ergonomiske stilling til at fordøje ‘Another One’.

Lettere ustemte guitarlinjer pirrer ørerne på åbneren ‘The Way You’d Love Her’, som er en ganske fin indikator for, hvad der er i vente. Titelnummeret og ‘No Other Heart’ er fremragende westcoast-influeret pop med elpiano og døsig rytmisk fremdrift, og ‘Just to Put Me Down’ minder om John Lennons solomateriale i 70’erne.

Som det fremgår af titlerne, er det dog ikke en munter spilopmager, man lægger øre til, men tværtom en følsom musiker med et såret sjæleliv. På den luftige ‘A Heart Like Hers’ lyder teksten blandt andet: »Done is all the love that I had saved for you / tried so hard to believe in something that will never be«. Det er et breakup-album, hvis afdæmpede bearbejdelse af den tabte kærlighed kan minde om Becks ‘Sea Change’.

DeMarco besidder et solidt greb om sangskrivningen, hvor teksterne tydeligt indikerer, at der er såvel dybde og refleksion på dagsordenen. Derfor kan den tilbagelænede musikalske stil også enkelte steder virke en smule distancerende, men det er en mindre anmærkning i en behageligt appellerende og lindrende lytteoplevelse.

Læs også: Mac DeMarco giver to danske koncerter i september