Kurt Vile: Troværdig slacker formidler americana-dyder

»All I want is to just have fun and live my life like a son of a gun«, synger han i åbningsnummeret ‘Pretty Pimpin’. Kurt Vile følger sin egen agenda og er ikke en mand, som har travlt.

På sit forrige album gik han på udkokset og charmerende langfart som The Dude, der havde røget en pind for meget. I min optik et lidt for musikalsk lineært og mageligt frikvarter trods fine tiltag.

Men vurderet på åbningsnummeret og ‘Dust Bunnies’ lader Vile til at være trådt ud af sin døs og går denne gang mere energisk til værks. ‘Lost My Head There’ er en lækkerbisken båret af accentuerede pianoanslag og insisterende percussion, og man indfanges her i det repeterende spindelvæv, som både er amerikanerens force og svaghed.

I momenter rammer han i solar plexus af en ægte americana-tradition, som står mål med forbilledet Neil Youngs bedrifter. Den banjobårne ‘I’m an Outlaw’ samt ‘Kidding Around’ og ‘Stand Inside’, med delikat fingerspil og linjer som »I’m gonna pick up my guitar and keep you satisfied«, er sådanne nedslag.

Det er dog som om, at der både sidder en engel og en djævel på Philadelphia-musikerens skuldre, og djævelen ægger den musikalske side af Vile, som drager på ørkenvandring i ‘Life Like This’, ‘Wheelhouse’ og ‘That’s Life, Tho (Almost Hate To Say)’ med trivialiteter i førersædet.

Generelt klæder det ham at slippet bidslet på den stenede slackerrock og tage livtag med rustikke virkemidler forankret i den ærkeamerikanske muld, for dette er et album, som det ene øjeblik sender friske vestkyst-pust af sted og det næste blidt blæser tumbleweeds igennem ørkenen.

Vile slipper nok ikke de trivielle tendenser og den stenede magelighed lige med det samme, men han har samtidig fundet en troværdig stemme, som formidler americana-rockens dyder på fin vis.


Kort sagt:
En af bannerførerne for kontemporær slackerrock slipper momentvis de stenede tiltag, som har præget hans karriere hidtil. Med et klædeligt resultat til følge, hvor Philadelphia-musikeren træder i karakter som formidler af autentisk og gennemført americana, respektfuldt eksekveret og kultiveret i genrens solide muld.

Kurt Vile. 'b'lieve i'm goin down...'. Album. Matador/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af