Forvent det uventede på Emma Acs’ spraglede og spændende albumtoer
Fire år er lang tid at vente — også på den såkaldt svære albumtoer. Men okay, hun har også været ude på en del svinkeærinder, inden ’Give in to Whatever’ kunne realiseres, den gode Emma Acs. En nedtur oven på albumdebuten og siden musikalske dannelsesrejser med blandt andet Jack Name og siden Brian Jonestown Massacre-guitaristen Matt Hollywood.
Efter eget udsagn er albummet undfanget i en langt mere kollageagtig og skødesløs proces, og den på alle måder patchy tilblivelse kan på sin vis høres direkte i albummets udtryk. Det stritter nemlig i 117 rundtossede retninger og er historieløst på den rigtig gode måde. Acs har simpelthen rystet psychrock-konventionerne grundigt af sig efter at være blevet kørt i stilling som genrens danske prinsesse med debutalbummet ‘Champagne’.
På det nye album gnubber synths i eurodance-rytmiske stabs og 80’er-slaskende, elektroniske trommer på den sødmefulde og suveræne førstesingle ‘Magnetic Field’ skuldre med 70’er-glam-stemning og folk-violiner i balladen ‘Tame Lion’ og dirrende mandoliner, der klinger hen ad italienske horror-soundtracks på ‘Just a Thought’. Og det er bare tre tilfældige nedslag – resten af sangene er mindst lige så multifacetterede.
Om det primært er tilgangen eller den lange tilblivelsesproces er svært at sige. I hvert fald lyder enkelte af numrene, som eksempelvis ‘End’ med sin fiksering på Atusa Zamanis sitar, som om de kommer fra en periode og et humør, der ligger noget tættere på debuten. Men det resulterer altså i et album, der er svært for alvor at blive klog på, og som ikke nødvendigvis er perfekt i alle henseender. Det er heller ikke helt så tilgængeligt som ’Champagne’, hverken for nye lyttere eller gamle fans, og rummer ud over ‘Magnetic Field’ ikke oplagte hits.
‘Give in to Whatever’ nydes derfor også bedst på den lidt respektløse sightseeing-manér – med nummervælgeren på shuffle og forventningerne smidt over skulderen. Det er en helt ny Emma Acs, der her folder sig ud, og det sker på en ganske spraglet, uforudsigelig og ikke mindst spændende vis.
Kort sagt:
Forvent det uventede af Emma Acs’ andet album, der er blevet til i en kollageagtig proces og som følge deraf stritter i et utal af retninger. Psychrock-konventionerne er smidt over skulderen og det har resulteret i en albumtoer, der for alvor er svær at blive klog på, og som ikke nødvendigvis er perfekt i alle henseender. Singleforløberen ‘Magnetic Field’s elektroniske bismag er blot et af mange multifaceterede verdenshjørner, der besøges på den spraglede sightseeing ‘Give In To Whatever’.
Emma Acs er på forsiden af det nye Soundvenue Magazine, der er i butikkerne nu.