DIIV’s Zachary Smith træder i karakter som en visionær og talentfuld sangsmed
»I breathe and seethe / fade to zero / I’m barely born / gone to the void«, lyder det på ‘Incarnate Devil’ fra DIIV’s andet album, som har været in the making siden 2013.
Det har mildest talt været en kaotisk og abrupt proces for Brooklyn-ensemblet at fuldende dette album. Knap fire år er gået siden DIIV ramte plet med debuten ‘Oshin’, og arbejdet med efterfølgeren har ikke været uden knaster: Trommeslager Colby Hewitt forlod indspilningerne midtvejs grundet narkoproblemer, og gruppens kreative hovedkraft Zachary Cole Smith, som desværre også ynder at excellere i en ‘elegantly wasted’ livsstil, blev arresteret ligeledes grundet stoffer. Efterfølgende proklamerede han melodramatisk: »Jeg er simpelthen nødt til at holde mig i live, indtil dette album er færdiggjort. Det er mit ene skud mod udødelighed«.
Men det har kunstnerisk set været alle vederstyggelighederne værd, for ‘Is the Is Are’ er et stramt fokuseret og melodisk stærkt album, som viser, at såvel ydre som indre pres kan afstedkomme vitalitet og kreativ forløsning.
De bedste elementer fra dreampop, postpunk og shoegaze forvaltes med kyndigt overblik i en moden sangskrivning tilsat en dynamisk produktion. Medrivende momenter som ‘Under the Sun’, ‘Out of Mind’ og den luftige ‘Dopamine’ fremviser Smiths tæft for at skrue umiddelbare ørehængere sammen uden at give køb på den kunstneriske vision.
De dreampoppede guitarer signeret Smith og Andrew Bailey glaserer til generisk fuldkommenhed det klart definerede udtryk, hvor også Devin Perez’ melodiske baslinjer får prægnant plads. Hvilket bevirker, at omend DIIV utvivlsomt bærer Smiths signatur, fornemmer man en solid holdindsats.
En mere dyster orientering draperer ‘Dust’, ‘Waste of Breath’ og ‘Blue Boredom (Sky’s Song)’, hvor Sky Ferreira foredrager et poetisk narrativ i ånden efter Kim Gordon, ligesom følelsen I ‘Bent (Roi’s Song)’ og ‘Mire (Grant’s Song)’ illustrerer, at Smith og co. har ladet sig inspirere af shoegaze-scenen og navnkundigt Kevin Shields karakteristiske guitarteksturer i My Bloody Valentine.
På ‘Is the Is Are’ viser DIIV for alvor formatet, og Zachary Cole Smith træder i karakter som en visionær og talentfuld sangsmed. Personligheden skinner tydeligt igennem de fine melodier og den potente produktion, og man kan kun håbe, at Smith får kanaliseret sine energier, også de negative, ud i lignende kreative forløsninger i fremtiden.
Kort sagt:
Trods en langvarig og kaotisk tilblivelsesproces gør Brooklyn-ensemblet comeback med et stramt fokuseret og melodisk stærkt udspil. Dreampop, postpunk og shoegaze mødes i et skønsomt rendezvous, hvor Zachary Cole Smith træder i karakter som en hovedkraft med visioner og evner til at forløse potentialet.