Top Tracks: Her er ugens ni bedste nye sange

ArtigeArdit

 

4. Artigeardit ’Bare lyv’

19-årige Artigeardit bragede igennem med den selvsikre single ’Forklar ma’, men debut-ep’en ’Fristelse fordærver’ gemmer på flere højdepunkter af forskellig følelsesmæssig karat. Tag for eksempel ’Bare lyv’, hvor et forvrænget vokalsample og smældende trommer danner bund for Ardits blåøjede rim i det, der er ep’ens ret vellykkede og forfriskende ærlige forsøg ud i en (ulykkelig) kærligheds-rapsang.


5. Baby In Vain ’Martha’s View’

Som en ukuelig panservogn fyldt med vrede krigselefanter smadrede Baby In Vain i denne uge igennem alle forventninger, der støt var blevet opbygget siden de tre slagssøstre fik et mindre gennembrud med en håndfuld storrockende singler i 2013. ‘Marthas View’ sumper afsted i en tyk sovs af flossede guitar, og mon ikke trioen nok skal forårsage nogle seriøse nakkeskader i udlandet, når de langt om længe udsender debut-ep’en ‘For the Kids’ med Partisan Records i ryggen.


6. Eagulls ‘Skipping’

Fra én Partisan-udgivelse til en anden. Eagulls har ligesom Baby In Vain styr på attituden, mens Eagulls dog hovedsageligt slår folderne i den postrockede afdeling. På ‘Skipping’ fjedrer basfiguren afsted, mens George Mitchells vokal angstfuldt råber om kap med de sitrende guitaranslag. Ægteheden ligger stadig ikke langt fra den mørke øvekælder i Leeds på denne single, der er taget fra gruppens kommende album ‘Ullages’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af