NorthSide: Yeasayers koncert blev reddet af et strømsvigt

45 minutter inde i Yeasayers koncert gik en strømforstærker. Det kan ske, men samtidig blev det også symptomatisk for Brooklyn-bandets koncert, at der skulle en ydre faktor som et strømsvigt til, før de for alvor slap tøjlerne og fik publikum revet med.

Hvor numre som ’Henrietta’ og ’Madder Red’, der åbnede koncerten, begge er solide, psykedeliske popsange med et soulet groove på plade, var det netop groovet, der lidt manglede i første halvdel af koncerten. Her blev lyden i stedet småmudret og gemt bag lag af synth, ligesom den konstant delte vokaltjans mellem Chris Keating på keys og guitarist Anand Wilder gjorde det svært at finde et fokuspunkt. Psykedeliske elementer og syrede vokaleffekter er oftest bedst tjent med at blive kogt ind til benet live, hvor Yeasayer i stedet virkede forhippede på at sætte hele maskinparken i spil på samme tid.

Meget bedre var det nemlig, når udtrykket blev forsimplet og bandet lod bassen komme i fokus, så publikum fik en chance for at danse med. På gennembrudssinglen ’Sunrise’, ’O.N.E.’ og især ’Ampling Alp’ fra 2010’s ’Odd Blood’ fik Yeasayer for alvor sat gang i det syng med-glade publikum med en funky, tribal-klingende lyd og en smittende guitarsolo.

Midt under den synthesizer-tunge ’I Am Chemistry’ fra bandets nyeste album gik strømmen så, men det var netop firkløverets ufortrødne gåpåmod, der gav Yeasayers koncert den tiltrængte energi og personlighed, der manglede i starten – de spillede ganske enkelt bare videre, trods den manglende lyd, og især tourtrommeslageren skal have kudos for humoristisk at hamre løs i trommerne, som om intet var sket.

»We made the PA cut!«, erklærede newyorkerne selvtilfreds, da de efter nogle forvirrede minutter gik, kom tilbage på scenen og leverede nummeret én gang til med fornyet styrke og en smadret guitaroutro. Lige akkurat reddet af et strømsvigt i finalen.