Hør Thom Yorke vende plader på BBC 1 – spiller nyt remix og diskuterer Radiohead- og Atoms for Peace-planer

Hør Thom Yorke vende plader på BBC 1 – spiller nyt remix og diskuterer Radiohead- og Atoms for Peace-planer

Onsdag aften satte Thom Yorke sig bag knapperne hos BBC Radio 1’s Benji B, hvor der var dømt fri leg til at vende plader og diskutere alt mellem nye kunstner-crushes og kreative pladeudgivelser, Radiohead og Atoms For Peace.

Under dj-showet gav Yorke desuden også et sprinyt remix af MF Dooms ‘Gazilion Ear’ et spin. Et nummer, som Yorke allerede remixede tilbage i 2009, men som han nu har sat sine kyndige kløer i på ny.

Da snakken faldt på Radiohead, kunne Thom Yorke afsløre, at bandet ville være tilbage på turné i 2017. Derudover har den excentriske brite også intentioner om at samle Atoms for Peace-crewet, blandt andet bestående af Nigel Godrich og Red Hot Chili Peppers-bassisten Flea. Derudover blev samarbejder med både Burial og Four Tet nævnt, men i hvilken retning, vi først skal begynde at glæde os, vides endnu ikke.

Uanset hvor næste udgivelse fra Yorkes hånd lander, kan vi denne gang nok være lidt mere sikre på, den lander på god, gammeldags facon. Yorke er nemlig efter eget udsagn ved at være for gammel til alle de udgivelses-gimmicks, som han tidligere har hevet ud af ærmet med blandt andet ‘betal hvad du vil’-modellen fra ‘In Rainbows’ eller soloalbummet ‘Tomorrow’s Modern Boxes’, der landede via Bittorrent.

»Nok af det for nu. Jeg har fået fuldkommen nok af det. Bare udgiv det, mand. Ikke mere fis, bare udgiv det. Jeg er blevet for gammel til det«, lyder det fra Yorke.

Om Radiohead og bandets overgang fra traditionelt rockband til et mere elektronisk orienteret projekt, uddybede Yorke desuden: »Det var et guitarband, fordi det var den hurtigste, letteste løsning. Det er meget sværere at være i et band, hvis du bruger elektroniske instrumenter, fordi det ikke ligefrem er en interaktiv oplevelse, så det har altid været lidt svært. Men det er det værd«.

På setlisten for showet finder vi blandt andre Vince Staples, som Yorke hørte for første gang og blåstemplede med ordene: »That was great, man«. Også Girl Band var på listen, hvortil Yorke kunne afsløre, at det er hans og hans søns yndlingsmusik for tiden, mens Burials ‘Truant’ indtog pladsen som Yorkes favorittrack i øjeblikket.

Lyt med på alle tre timer via BBC Radio 1. DOOM-remixet ligger på omkring 2 timer og 37 minutter. Klippet, hvor Yorke diskuterer kreative pladeudgivelser, ligger desuden herunder – samt hele setlisten for det tre timer lange program.

Læs også: Wanted: Hvem er Francis and the Lights, der laver musik med Chance, Frank Ocean og Bon Iver?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Setliste
Radiohead ‘Daydreaming’
Radiohead ‘Everything In Its Right Place’
Clams Casino ‘Blast’
Burial ‘Truant’
Radiohead ‘Bloom (Jamie xx Remix)’
Abul Mogard ‘Half Light Of Dawn’
Girl Band ‘Paul’
ESG ‘UFO’
Liquid Liquid ‘Optimo’
Sampha ‘Blood On Me’
Mark Ernestus’ Ndagga Rhythm Force ‘Yermande (Kick And Bass Mix)’
James Blake ‘Timeless (Remix)’ (Feat. Vince Staples)
Vince Staples ‘War Ready’
Beautiful Swimmers ‘Joyride’
Frank Ocean ‘Solo (Reprise)’
Death Grips ‘Guillotine (It Goes Yah)’
Firefox & Glamour Gold ‘Check Da Skills’
Quasimoto ‘Goodmorning Sunshine’
Badbadnotgood ‘Lavender’
Christoph de Babalon ‘Scylla’s Night Out’
The Gaslamp Killer ‘Residual Tingles’
Scott Walker ‘Opening’
Scott Walker ‘Dream Sequence’
Cocteau Twins ‘But I’m Not’
Atoms For Peace ‘Reverse Running’
Thom Yorke ‘There Is No Ice (For My Drink)’
Cliff Lothar ‘Running Out Of Time’
C/OR ‘Bells Walking’
Shabazz Palaces ‘Dawn In Luxor’
Abul Mogard ‘Despite Faith’
Pye Corner Audio ‘Ways Regained’
Zomby ‘Thaw’
2 Bad Mice ‘Limit Of Paradise’
Radiohead ‘Idioteque’
Mark Pritchard ‘Beautiful People”'(Feat. Thom Yorke)
Flying Lotus ‘Coronus The Terminator’
Flying Lotus ‘And the World Laughs With You’ (Feat. Thom Yorke)
MF DOOM ‘Gazillion Ear (Thom Yorke Remix)’
Laurie Spiegel ‘Patchwork’
J Dilla ‘Say My Name’
J Dilla ‘First Time’
Radiohead ‘The Numbers’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af