Todd Terje i Store Vega: Himmelstræbende house skabte torsdagstumult

Efter de første par numre med Todd Terje og hans live-kumpaner kunne man godt blive alvorligt bekymret for, om klimaks var indtrådt for tidligt. Indledningen bød nemlig på to af den norske house-konges absolut bedste produktioner i form af ’Strandbar’ og ’Delorean Dynamite’. Store Vegas balkoner var simpelthen ved at brage i gulvet, da der gik ekstatisk fælleshop i den, i det ’Strandbar’ slog over i det enkle, men stærkt effektive pianoriff, der er space disco-perlens signaturlyd.

Umiddelbart virkede det til, at Terje og co. var kommet til Vega for at give danseglade københavnere en lektion i den norske afart af house-musikken, der har fået betegnelsen space disco. ’Delorean Dynamite’ eksemplificerede sublimt, hvorfor horder af nordmænd i det seneste årti gang på gang har kreeret hits med global danseappel. Den rullende, fuldfede arpeggio-basgang og de simple, 80’er-æstetiske synthakkorder er alt, der skal til for at give fornemmelsen af at drøne afsted mod det uendelige univers på en intergalaktisk motorvej.

Naturligt nok holdt koncerten ikke det hæsblæsende tempo, der blev lagt ud med, og det gav plads til de tight spillende gutter på trommer og percussion samt multiinstrumentalisten på højrefløjen, der blandt andet gav den gas på tværfløjte og saxofon. De tre musikere var maskiner på deres respektive instrumenter, og særligt percussionistens perfekt afmålte håndtering af triangel og bongotromme var en fryd.

Pludselig gav de eklektiske numre ’Svensk Sås’ og ’Alfonso Muskedunder’ meget mere mening. På plade lyder de som pastelfarvede 80’er-pasticher, og bossanova-rytmikken er stærkt irriterende. Men når man har et fænomenalt spillende band med sig, der lige gav den et ekstra rap over gaspedalen, så lød det nærmere som om, at Todd Terje & The Olsens skulle have haft rollerne som funkbandet i ’Star Wars: Return of the Jedi’.

Efter at være blevet revet rundt i meget forskelligartede hjørner af moderne dansemusik, kulminerede koncerten helt forudsigeligt i megahittet ’Inspector Norse’ til stor fryd for publikum. Og det er altså også et spektakulært velkomponeret househit, Terje har bedrevet.

Det vuggende beat og den gummiagtige basstruktur suppleret med en skødesløst spillet synthmelodi, der bare bygger og bygger og bygger, har for evigt indskrevet nordmanden i housemusikkens hall of fame. Selv om der var gode ekstranumre, var det ret svært at komme videre ovenpå dette klimaks.