Det er ikke altid lige let at være uafhængigt pladeselskab. Specielt ikke i Danmark, og specielt ikke, hvis man udgiver rockmusik, som med Lars Kroghs egne ord »ikke er den hurtigste knallert på molen i øjeblikket«.
Alligevel kan Bad Afro Records med ildsjælen Krogh bag roret i denne uge fejre 20 års jubilæum. En milepæl, man ikke ser knyttet til mange danske indie-selskaber, og som da også fejres lørdag aften på Loppen.
Bad Afro startede ud med et fokus på garagerock i 90’erne, men bevægede sig stille og roligt også over i psychrocken, hvor Baby Woodrose har været et flagskib. Pladeselskabet udgav hertil Spids Nøgenhats succesfulde comebackalbum ‘Kommer med fred’ i 2013.
Her fortæller Lars Krogh om udfordringer, rockens udvikling, og hvorfor Spids Nøgenhat meget gerne må udgive et album til.
Bad Afro har ’overlevet’ i 20 år – hvis du skal tilskrive den bedrift til én specifik egenskab, hvad skulle det så være?
»Stædighed. I de 20 år, der er gået, er der sket alle tænkelige fejl og freak-outs, der let kan slå én ud af kurs. Som da jeg skulle udgive opsamlingen ’Pushing Scandinavian Rock To The Man! vol. 2’ og havde sendt flere hundrede promoer ud i hele verden og derpå tog på SXSW i Texas. Her kunne jeg så sidde i Austin og se mails tikke ind med: ’Hvad fanden er det er her for noget?’ Det viste sig, at fabrikken ikke havde tømt maskinen for den foregående produktion, og halvdelen af de 1.000 promoer var med klassisk musik. Og alt muligt andet. Man skal være vedholdende og god til at sige pyt«.
Hvad er den vigtigste lektie, du har lært gennem tiden?
»At der er ’no justice in rock’n’roll’. Det er sgu ikke altid, at det er dem, der fortjener det, der slår igennem eller får respekt for deres musik«.
Hvordan har udfordringerne for et mindre pladeselskab udviklet sig gennem årene?
»På mange måder har man de samme udfordringer i dag som for år tilbage. Det er svært at komme på radioen, svært at komme i medierne, svært at få dine ting distribueret ordentligt i udlandet og så videre. Især med nye bands. Udfordringen med digitaliseringen er af nyere dato, og der handler det om at skabe synlighed, hvilket også kan være vanskeligt, når man ved, at major labels har folk, der ikke laver andet end at få musik på diverse playlister«.
Hvad er status i dag – er der grobund og udsigter til 20 år mere?
»På de fleste af de seneste udgivelser har jeg forsøgt at formidle en mørkere udgave af psykedelisk musik med navne som svenske The Janitors, Telstar Sound Drone og Narcosatanicos, der udsender deres nye album i dag. Men ellers ved jeg ikke rigtig, hvor jeg er på vej hen. Det næste halve år vil jeg bruge på at lave genoptryk på vinyl af ældre titler og håbe på, at jeg kan finde på noget nyt. Om jeg holder til 20 år mere må tiden vise. Men Spids Nøgenhat må godt lave et album mere på Bad Afro. Det ville hjælpe på det«.
Hvordan har opfattelsen og udviklingen af rockmusik ændret sig i dine øjne?
»Hvis man følger med i medierne eller ser Roskildes program, kan man godt fornemme, at rockmusik ikke er den hurtigste knallert på molen i øjeblikket. Jeg vil ikke sige, at den er blevet en niche, men der sker så meget simultant, at den ikke får lov at fylde så meget. Men jeg er egentlig ret ligeglad – den type musik, jeg udgiver, har et trofast publikum, og så længe man ikke kun koncentrerer sig om Danmark, skal det nok gå«.
Set med danske øjne fylder rocken efterhånden ikke meget i det mainstream-orienterede musikbillede – hvad er der med dine øjne sket?
»Som så meget andet har rock en cyklus – der starter noget nyt og så brænder det ud efter en årrække, hvorefter det dukker op igen i nye gevandter. Og det sker sikkert også igen med rocken. Men jeg har det egentlig fint med, at rocken ikke er mainstream for tiden. Tag neopsych-bølgen – den startede vel omkring det første Black Angels-album i 2006 og kører stadig. Og det er nok fordi, at der ikke er kommet et Nirvana forbi, der har vendt op og ned på det hele. Psychen har fået lov til at passe sig selv på et vist plan, og det er godt for musikken. Rocken har det bedst i skyggen«.
Med din erfaring, hvad er så dit bedste tip til folk, der overvejer at starte et uafhængigt pladeselskab?
»Hvis man har et pladeselskab i maven, vil jeg anbefale, at man hopper ud i det. Det er ofte en underholdende verden at komme ind i. Men rådet ville være, at man skal være forberedt, før man går i gang, da de fleste uafhængige pladeselskaber dør ret hurtigt. Hvilket image vil man prøve at skabe med sit pladeselskab, hvordan vil man sprede budskabet, hvilken type kunstnere vil man arbejde med, hvor kan man få lavet gode produkter, og hvordan vil man komme af med dem igen. Det er værd at tænke over på forhånd. Men lad være med at gøre det for pengenes skyld. Dem er der ikke så mange af, og så er det bedre at finde et job, hvor man går med slips«.
Bad Afro holder lørdag aften en (udsolgt) jubilæumsfest på Loppen. Narcosatanicos nye album ‘Body Cults’ er ude i dag.