Australske Flume har i 2016 opnået stjernestatus på den elektroniske scene med sit andet album, ‘Skin’, og i sommer gav han en særdeles festlig koncert på NorthSide. Vi satte Harley Edward Streten stævne til en snak om året, der gik inden for elektronisk musik – især en dansk duo har fanget hans opmærksomhed.
Hvilke elektroniske kunstnere har fanget din opmærksomhed i løbet af året?
»Kenton Slash Demon. De har afgjort fanget min opmærksomhed, de er virkelig talentfulde. De har nogle meget interessante teksturer og toner. Man kan høre, at de bruger lang tid på at arbejde på de små detaljer og produktionen. Jeg har aldrig rigtig hørt noget helt som det. Det er min yndlingsting ved musik – når jeg hører noget, jeg aldrig har hørt før. Det er et tilfælde, at de så er danske, jeg ville have sagt Kenton Slash Demon hvor som helst i verden«.
Hvad er dit favorit elektroniske album fra 2016?
»‘U’ af Tourist. Der er nogle interessante ting på det album. Det har jeg virkelig nydt i år. Det er meget elektronisk, men har også meget sjæl. Han lægger meget sjæl i musikken, og jeg kan virkelig godt lide den måde, han lader musikken skride frem på. Når jeg hører en Tourist-sang, ved jeg med det samme, at det er ham«.
Tropical house har været meget fremtrædende de seneste par år. Hvor ser du, genren er på vej hen?
»Det er nok en trend. Jeg føler, at de fleste musikgenrer er trends. Vi må se, hvad der sker. For mig lyder det som vuggevise-musik. Det har sådan en vuggeviseagtig, meget indlysende melodisk linje i toppen, en lille fløjte eller noget. Det er ikke en dårlig ting, det er bare ikke min ting. Jeg tror, at det fungerer, fordi det virkelig appellerer til et bredt publikum. Det har været stort i år og sidste år. Kygo er enorm i øjeblikket. Men ja, jeg vil nok sige, at det er en trend«.
Hvad med EDM?
»Alle har en forskellig opfattelse af, hvad EDM er. Jeg har aldrig rigtig set mig selv som en EDM-kunstner, men når jeg tager til USA, bliver jeg opfattet som det. Når jeg tager hertil, er EDM den der store house-lyd. Jeg synes generelt, det er en meget spændende tid for elektronisk musik. Især inden for mainstream-musikken. Den elektroniske musik er virkelig til stede. Jeg tror ikke, at den bare er en trend. Elektronisk musik er denne generations rock. Den er her for at blive. Der er meget, du kan lave på en computer med hensyn til lyddesign, og mange ideer, der er spændende og endnu ikke er fuldt udforsket«.
Flere og flere elektroniske musikere finder vej til hitlisterne, og i år har du også selv gjort det med dit nye album, ‘Skin’. Hvordan føles det?
»Det er fedt. Da jeg lavede mit første album, var det online, at rygtet blev spredt. Men dette album har bredt sig på de store radiostationer og bliver brugt i tv-shows og den slags. Det har fundet vej til et meget større publikum. Og det er rigtig dejligt at se sådan et stort publikum omfavne det, jeg laver. Det er sjovt, hvor mange unge der er derude, og virkelig skørt at se, hvor unge nogle af dem er. Det er cool, at jeg kan lave et album som ‘Skin’, hvor noget er sangskriveragtigt med store vokaler, og noget er mere eksperimenterende, og at de unge omfavner begge dele. Det er fedt at udsætte dem for noget, som er lidt anderledes. Men der er vel så meget derude på internettet i disse tider, at folk bliver udsat for alt muligt«.
Det er vist præcis dét, de unge vil have i 2016 – popmusik, men med eksperimenterende produktioner?
»Ja. Det er ikke EDM, det er en mellemting imellem hiphop og EDM. Det er på en måde den mellemting, jeg har dyrket i et stykke tid nu. For tre år siden måske var den lyd ikke mainstream endnu – det var Disclosure-lyden, UK Garage og EDM var stadig stort. Men nu har det, jeg laver, inspireret musikere som The Chainsmokers, som også laver noget, der ligger imellem hiphop og EDM. Dét er lyden for tiden. Så det er god timing (med udgivelsen af ‘Skin’, red.), men jeg følger ikke rigtig trends. Jeg laver bare det, jeg har lyst til, og det har fungeret for mig indtil nu«.
Har det overrasket dig, at albummet appellerer så bredt?
»Ja. Afgjort. Jeg var en smule stresset, da jeg skrev albummet. Det var hårdt for mig, for jeg lagde pres på mig selv, fordi jeg ville have, at albummet skulle blive ligeså godt som det forrige. Og jeg føler mig ikke kreativ hver dag. Men jeg pressede mig selv til at skulle lave noget fantastisk hver dag, og når det ikke gik fantastisk, blev jeg nedtrykt over det. Det er en kamp for mig at slappe af. Når en kreativ hobby bliver et job, følger en masse ekstra pres med.
Det havde altid bare været min sjove hobby, en afslappende ting, og nu er det et job, hvor jeg går i studiet fem-seks dage om ugen. Så det var pludselig meget anderledes, og jeg kunne ikke rigtig finde en balance. Jeg prøvede bare at arbejde hele tiden, selv hvis jeg ikke havde ideer. Men nu har jeg fundet en balance. Jeg prøvede at finde ud af, hvordan min hjerne fungerer kreativt. Jeg prøvede meditation. Og jeg fandt ud af, at jeg var bedre i stand til at lave musik, når jeg gik ud af studiet og tog andre steder hen. Men jeg er meget glad for, hvordan ‘Skin’ er endt ud, og jeg føler mig super kreativ, nu hvor den er ude. Jeg føler mig fri og lettet. Album nummer to er en fucker«.
Du har aldrig rigtig stræbet efter berømmelse?
»Det er fedt at være nået hertil, men jeg er ikke en fyr, som kan lide at være i rampelyset. I starten var det faktisk en kamp for mig at håndtere at stå foran tusindvis af mennesker hele tiden. Jeg er ret indadvendt, og jeg kan lide mit eget selskab og har ikke nødvendigvis lyst til at være på Instagram og Snapchat, så berømmelsen er en ret unaturlig ting for mig. Men jeg vil også gerne favne det, der følger med den«.
Læs også: Alt om året der gik – kåringer, tilbageblik og interviews