Vi har efterhånden skrevet om dem en del gange de seneste par uger, men Citadel er et nyt københavnerkollektiv bestående af Fraads, Blikfang, Krystalsøn og Hingst.
De to førstnævnte er i gang med at forme deres helt egen stil på den danske hiphopscene, og vi havde både Fraads og Blikfang med, da vi tidligere på ugen guidede til ’10 nye danske rappere, du skal holde øje med’.
David Engelbrecht producerer i begge duoer, mens Fraads bæres frem af Papa Erotics maniske lyriklussinger og Blikfang får sine r’n’b-influerede tekster fra Sean Gade.
Hele Citadel kan torsdag aften opleves til en label night på Musikcaféen i København, og som en opvarmning guider Sean Gade og Papa Erotic hver til tre af deres største inspirationer inden for rappens forunderlige verden.
Sean Gade fra Blikfang
1. The Game
»The Game er nok min yndlingslyriker i hele verden. Hans tekster er meget konkrete og direkte, og han formår at skabe nogle helt utroligt stærke billeder, som virkelig gør det nemt for lytteren at sætte sig ind i det. Selv om mit liv jo er meget langt fra hans, har hans tekster altid rørt mig helt vildt meget, og det er fordi, at han lægger så meget af sig selv i det. Jeg ved ikke, hvor mange timer jeg har brugt på bare at sidde på Genius og læse hans tekster og prøve at forstå alle hans referencer. I Danmark er der folk som Marwan og Høyer Øje, som jeg synes gør lidt af det samme. Selv om de måske er mere politiske, så er det altid set fra en personlig vinkel, hvilket gør deres tekster virkelig stærke«.
2. Drake
»Man kan ikke komme uden ham. Han er den største, og sådan er det bare. Da jeg hørte ’Thank Me Later’-albummet, følte jeg, at hele mit syn på musik blev ændret. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Den måde, han så kompromisløst udstiller sine følelser. Og de beats, han bruger, som er så minimalistiske, at der nærmest ikke er noget. Det var en åbenbaring for mig. Det blev kun forstærket yderligere, da ’Take Care’-albummet kom, som jeg stadig synes er det bedste album, der nogensinde er lavet. Drake er nok min største inspiration rent musikalsk, og man kan nok også høre det, når man hører Blikfang«.
3. Xander
»Jeg begyndte at høre Xander, da jeg gik i 9. klasse. ‘Over skyer under vand’-pladen gik mildest talt rent hjem i en meget emotionel teenagetid. Jeg synes, at den plade er meget forud for sin tid, og jeg synes egentlig også, at den er meget unik i sin lyd. Der er lidt Drake over den måde, han blander sang og rap, og samtidig er der også nogle 80’er-elementer. Han har været en meget stor inspiration for mig, og jeg tror lidt, at hans musik hjalp mig med at turde lave noget, der var mere poppet, og ikke nødvendigvis se det som et ‘tabu’, som det måske kan være for nogle hiphoppere«.
Papa Erotic fra Fraads
1. Big L
»Big L var en af de groveste. Det er noget af det musik, jeg altid hører, inden jeg skal på date, for at dulme nerverne og komme i mit diabolske humør. Han var en lille salamander-lignende gadedreng, der prædikede om mord på åben gade. I mine øjne har han altid været meget mere end det. Hans fantasi og meget billedlige tekstunivers, især omkring vold, har haft et enormt indtryk på min skrivestil. Han gav ikke en fuck og var sendt fra helvede for at voldtage Jesus og alt det, han værnede om. Hans stil gjorde ham næsten til en mytisk figur. En mytisk figur jeg ikke kan lade være med at tilbede«.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
2. Højer Øye
»Højer Øye er landets dygtigste vokalist. At skulle sætte en finger på hans stil og oprigtighed er ligesom at skære i cement. Nogle gange sætter man sig ned og skriver et minde om en følelse, hvor det kan tage lang tid at få det formuleret ordenligt. Andre gange sidder man i vreden, kærligheden eller liderlighedens hede og føler, at der ikke er papir nok. Når jeg hører andet vers på Højer Øyes ’Medicin’ husker jeg, at jeg skriver bedst, når jeg er lige ved at eksplodere«.
3. Eik Skaløe (Steppeulvene)
»Eik Skaløe – den groveste. Han var jo Danmarks første Rapper. Ud over Brian Ferry tror jeg, at Steppeulvene var det, der blev spillet mest i mit barndomshjem. Dengang hørte jeg det som mystiske røverhistorier, og jeg var meget betaget af, hvor underlige og fortryllende sangene var. Det var først senere, jeg fandt ud af, at det handlede om narko og ubetinget kærlighed. Jeg beundrer og relaterer til hans rastløse tilstedeværelse. En gang imellem er han nok den lyriker, jeg tror jeg selv er«.
Læs også: Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med