Margo Price charmerede Roskilde Festival med klassiske country-dyder

Tidligt torsdag aften føltes det som om Avalon-scenen gennemgik en transformation og i en times tid blev omdannet til Grand Ole Opry, countrymusikkens højborg i Nashville. Margo Price fra selvsamme by gjorde i hvert fald en ihærdig og sympatisk indsats på at overføre de ærkeamerikanske dyder.

Hun var iført stonewashed jeans, denimskjorte og Stetson-hat og did look the part. Og hendes lyse stemmebånd var ligeledes et koncentrat af markante countrydamer som Dolly Parton og Loretta Lynn.

Price gik dog til sin metier med personlighed og en veloplagt charme, omend det også var en koncert, der delvist udstillede countrygenrens konservatisme. Såvel ‘Since You Put Me Down’ som ‘Hands of Time’ og den nye sang ‘Don’t Say’ luntede afsted i et adstadigt tempo og fremstod for tilforladelige og genre-generiske.

Omvendt klædte det seancen, når Price og hendes fire musikere gassede op for kedlerne, hvilket kom til udtryk i ‘Desperate and Depressed’ og ‘Four Years of Chances’ med forvrænget bas og solo på elpianoet, ligesom det klædte seancen med et langt sydende instrumentalt interlude i forbindelse med bandpræsentationen.

Mod slutningen fik vi en energisk version af ‘Me and Bobby McGee’, signeret en af countryens giganter Kris Kristofferson. Et nummer, som fik pisket den stemning op blandt folk, der modsvarede den imødekommende sangerinde og hendes spillemænds energi, når de gjorde det, der fungerede bedst ved Margo Prices koncert på: At skrue op for tempoet og den smittende spilleglæde.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival