Benal udgav i fredags to nye singler – ‘Baby Lorenzo’ og ‘Uh, Babe’ – og den sidstnævnte har nu fået en virkelig lækker, stilet og (set med danske briller) ret så overlegen musikvideo.
Tobias Gundorff Boesen har instrueret, og med inspiration i Benals tekster har han sammensat en collage-agtig og visuelt bjergtagende musikvideo, som optegner forelskenden på næsten surrealistisk vis – fra den spæde start til de senere magtkampe.
Læs Benal-rapper Benjamin og Boesens ord om videoen forneden.
Benjamin siger:
»Vi har været forelsket i instruktør Tobias, lige siden vi så ham første gang på en strandbar i Disneyland Ukraine. Hans aura sagde “eagle father” og hans kropssprog sagde “glow”. Vi aftalte at mødes den pågældende dag, men han udeblev og pludselig otte dage senere var der lavet en video. Tobias har sammensat et hold af Danmarks bedste filmskabere under overskriften ‘Slå Trier Ihjel’. Om det er Lars Von eller den mindre kendte Ulla Kissebrand Trier er uvist, men en ting er sikkert: du er et svin«.
Tobias siger:
»Jeg har været meget glad for Benal i noget tid nu. De kan noget andet og nyt: Det legesyge, associerende og poetiske blandet med noget kunstigt og tungt. Jeg ville gerne lave en film, der matchede det. Og som var åbent for at seeren kunne lege med.
‘Uh Babe’ er, tænker jeg, mere sommerlig og frisk end mange af drengenes andre produktioner. Men nedenunder ligger der stadig det tunge, melankolske og noget såret der ulmer. Det var vigtigt at have med, sådan er kærligheden jo virkelig også.
Groft skåret blev det, gennem fri association, til historien om en sommerforelskelse der knækker og bliver til psykologisk thriller og magtkamp. På godt og ondt mister man sig selv i en forelskelse. Det der startede så forfriskende er pludselig fyldt med tvivl og spekulation. Man er bange for at blive såret og ender med at såre. Men mere end plottet var jeg fascineret af de små fornemmelser og følelser, som vi alle kender men som er svære at beskrive: Såsom at dagdrømme om en person man cykler med på en cykelsti, uden at have set dem.
Jeg ville prøve at fortælle en naturlig historie gennem surrealisme, collage og ren bevægelse. Derfor var det vigtigt at finde et par moderne dansere der kunne hjælpe mig med at oversætte følelserne.
Og så var det sjovt at bygge universet. Jeg ville gerne fange forelskelsen som noget naivt og legesygt, inden man bliver såret. Jeg voksede op i 90’erne, og den periode er jo rigt fortolket i dag i modeverdenen som noget distanceret og stiliseret. Men min barndom var fyldt med Turtles, Tekken, gymnastikhaller og krat. Endelig skulle det føles som en jungle med vilde dyr, derude hvor man leder efter kærligheden.
Jeg håber i får nogle sommerforelskelser derude«.