En af hiphoppens store historier er en variation over klassikeren om den amerikanske drøm: Fortællingen om at gå fra ingenting til at eje (hvad der føles som) hele verden. Den er tit fortalt meget dramatisk, og de fattige år er tit en form for romantisk kamp for at komme væk fra fattigdommen.
Sådan er det ikke helt hos Bryson Tiller.
Den Drake-inspirerede r’n’b-sanger, der tirsdag aften spiller i Tap 1, er nemlig forfriskende åben omkring årene før succesen: Han sov i sin bil og arbejdede hos Pizza-kæden Papa Johns. Det var ikke romantisk. Det var nederen af helvedes til.
Den slags anderledes åbenhjertighed kendetegner Tiller, hvis musik tegner et mere sympatisk og afdæmpet menneske end r’n’b-superstjerner som The Weeknd og netop Drake. Bryson Tiller er klart inspireret af de to – men i modsætning til dem er han ikke bange for at vise sine svagheder og sin menneskelighed. Det fandt jeg også ud af, da jeg talte med ham kort før hans koncert i København.
Din nuværende europaturné er din første efter endnu et stort gennembrud – nemlig DJ Khaleds ’Wild Thoughts’ med dig og Rihanna som gæster. Har du oplevet en stor forandring?
»Nej. Der er ikke mange, der genkender mig. Jeg kan stadig gå rundt uforstyrret, så jeg er i en virkelig god situation«.
Hvordan opstod sangen?
»DJ Khaled sagde, at han ville have mig til at være en del af noget stort. Så spillede han sangen for mig, og jeg lagde mit vers. Næste gang jeg hørte nummeret, var Rihanna med på det, og det var blevet til ’Wild Thoughts’. Jeg havde faktisk mødt Rihanna, før vi lavede sangen, da hun kom til en af mine koncerter i Los Angeles«.
Du har før udtalt, at du ikke bryder dig om at spørge andre kunstnere om features. Har du det stadig sådan, eller har oplevelsen med ’Wild Thoughts’ ændret dig?
»Jeg vil stadig gerne have, at tingene sker organisk. Der er selvfølgelig nogle artister, jeg elsker, og som jeg gerne vil samarbejde med. Men de er store stjerner, og jeg vil ikke spørge dem, fordi alle gør det. Jeg vil hellere samarbejde med folk, der stadig er i gang med at prøve at slå igennem – ligesom mig. Og hvis de store stjerner kan lide min musik, kan de jo altid hive fat i mig«.
Det er sjovt, du føler, at du stadig kun er ved at slå igennem. Hvad mere skal der ske, før du føler, at du har klaret den?
»Jeg ved det ikke… Måske at sælge stadioner ud eller være på forsiden af magasiner. Der har været mange muligheder for sådan nogle ting, som jeg har sagt nej til. Men nu føler jeg, at jeg er klar til at gå ud af min komfortzone og prøve sådan noget af. Jeg vil gerne tage tingene til næste niveau«.
Du har før sagt, at du har svært ved at passe ind i musikverdenen, fordi du er genert. Har det holdt dig tilbage?
»Ja, det er svært nogle gange. Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal håndtere det hele. Men nu føler jeg, at uanset hvad de kaster min vej, så er jeg klar til det!«
Hvad ændrede din indstilling?
»Nogle oplevelser, jeg havde, da jeg tog hjem igen. Gamle venner – mine bedste venner – så på mig anderledes. Mange var vrede, fordi jeg ikke var så meget hjemme mere. Det sårede mig meget. Jeg har ikke mange venner, og jeg havde aldrig troet, at jeg ville miste dem. Men pludselig sagde de, at jeg skyldte dem noget, fordi jeg havde sovet på deres sofa engang og sådan noget…«
Tænker du tit på, hvordan tingene var, før du blev kendt?
»Ja, hele tiden. Det er jo kun to år siden, jeg arbejdede hos Papa Johns (amerikansk pizzakæde, red.). Året før det arbejdede jeg hos UPS. Og for tre år siden havde jeg slet ikke noget job. Jeg føler slet ikke, at den tid er længe siden«.
Hvad savner du mindst fra dengang?
»Jeg savner i hvert fald ikke at cykle på arbejde. Eller at sove i min bil. Jeg savner ikke at slave 12 timer i streg hos Papa Johns. Du ved – jeg savner ikke at være broke«.
Er der slet intet fra tiden dengang du savner?
»Jo. Jeg savner at vågne af, at min datter vækker mig. Og at vi så laver morgenmad sammen og ser tegnefilm. Jeg savner at være på arbejde og vide, at jeg skal se min datter, når jeg kommer hjem«.
Hvordan skete omvæltningen fra dag-til-dag-jobs til musik?
»Jeg var faktisk stoppet med at lave musik i to år for at fokusere på at forsørge min datter. Men da tingene begyndte at gå helt skævt – da jeg sov i bilen og måtte cykle ned for at købe bleer til min datter – tænkte jeg, at jeg måtte komme tilbage i studiet. Den første sang, jeg lavede efter det, var ’Don’t’. Det ændrede mit liv«.
Hvornår vidste du, at der skete noget exceptionelt med ’Don’t’?
»Den fik flere streams på en uge, end jeg normalt får på et år. Jeg forstod det ikke. Jeg var på arbejde og tog hele tiden pauser for at tjekke min Soundcloud. Og hver gang var der flere tusind plays mere«.
Kan du huske, da du kvittede dit job?
»Jeg glemmer aldrig den dag. Jeg var i Philadelphia, da jeg besluttede det. Jeg hoppede ind i min bil, kørte otte timer i streg, gik hen til mit arbejde og sagde: Hey, man – jeg stopper«.
Læs også: Her er 12 koncerter, du skal opleve i oktober