Hør Father John Misty gå ‘Pure Country’ på ny countryballade

Father John Mistys seneste album ‘Pure Comedy’ var temmelig nedtonet på den musikalske front i forhold til hans tidligere album, men det ser ud til, at den amerikanske musiker ikke helt har kunnet holde sig fra de musikalske eksperimenter.

Josh Tillman har i dag delt sangen ‘Pure Country’, som er en country-opdatering af titelnummeret fra forårets album. Her er der godt med twang på guitaren, nostalgisk filter på vokalen og tilråb som »come on, boys!«.

Som alt andet i Mistys univers er der dog også en politisk mening med det hele. Sangen blev delt med den tilhørende tekst “now libs and chuds each have their own version to weaponize”, som nok er en reference til, at der – groft sagt – nu både er en demokratisk og republikansk version af sangen, folk kan debattere.

Se også: Video: Father John Misty svarer på livets store spørgsmål

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af