Smerz’ nye ep er en smuk, uperfekt techno-skabning

Midt i al vores perfekthedskultur er det sådan nogle tilbagelænede artister som de to techno-girls i den norske duo Smerz, der er brug for. De tilbeder stadig lydene af det uperfekte. Uden et behov for at være Instagram-fænomener eller influencers kommer Henriette Motzfeld og Catharina Stoltenberg gennem deres poserende, men samtidig meget inderlige musik med en stærk opfordring til at skabe fred med sig selv.

Man skal virkelig ikke tage fejl. For selv om Smerz-pigernes lyd er præget af tilfældige host og lemfældigt nedbrudte tromme- og basovergange, er det langt fra ligegyldighed, der er tale om. Misklangen opstår 100 procent med vilje, og hvert lille skurrende lydspor virker til at være placeret med en strategisk nøjagtighed. Deres nye ep er en dynamisk pakke af halvt på forhånd udsendte singler og halvt nye numre, der tilsammen viser deres helt særlige, musikalske attitude.

Smerz’ kompositioner er drastiske genrehybrider, der svinger mellem massiv, industriel techno og satin-sengetøjsblød r’n’b. Samtidig virker det som om, at det tunge baslokomotiv med denne ep for alvor har fået gang i hjulene for duoen.

Med næsten helt instrumentelle industrialnumre som ’Worth It’, der lægger op til et hårdt rave, får rytmen lov til at dundre i brystet. Det sker imens Stoltenberg og Motzfelds karakteristiske vokaler falder overlegent ind og genspejler gæsternes mumlen omkring scenen til en koncert, mere som en passende stemningsforstærker end en egentlig sangtekst.

På numre som ’No Harm’ og ’Oh My My’ overtager den matte melankoli, der trykker på lytterens indre blå mærker med sin intense synth. Smerz’ brug af autotune, der kun lægger sig som et simpelt lag husholdningsfilm over pigernes rene stemmer, tilfører skarpe, lyse glimt af en flygtig, måske uopnåelig harmoni.

Det er en sikker, instrumentel betonmur, som Smerz’ vokale rygrad læner sig op imod. Mere som små tankestrømme og statements end decideret sang eller rap, samples pigernes snak til sig selv og hinanden ud i rå, maskinelle fragmenter. De flakker løst omkring for sig selv og forbi hinanden på kryds og tværs over hele ep’en – men hen imod slutningen af hvert nummer finder de dog som regel sammen i en melodisk og vidunderligt intim duet.

---

Kort sagt:
Smerz er et tohovedet techno-monster, der er i stand til at kigge dybt ned i den menneskelige uperfekthed. Men samtidig er det en smuk og melankolsk skabning, der med en blanding af beats og skønsang også tør kaste sit blik direkte på nogle af vores mest tidstypiske blå mærker.