1. Om Beyoncé
Det time lange interview starter fint med at opremse Jay-Z’s præstationer – lettere ironisk, hvis man tager navnet ‘My Next Guest Needs No Introduction’ i betragtning. Jay-Z har 21 grammyer, har udgivet 13 album og så videre…
Lidt kækt spørger Letterman da: »Og din kone er også i showbusiness?«
»Ja,« svarer Jay-Z afslappet. »Hun er ny«, fortsætter han og griner.
2. Om at være populærmusikkens svar på Picasso
David Letterman fortæller om en musikanmelder, der har sagt, at »Jay-Z er populærmusikkens Picasso«. Jay-Z sidder tilbage med et »wow«, men Letterman forsætter og spørger, hvem der så er Jay-Z’s Henri Matisse (en lidt ældre billedkunstner, der blandt andet motiverede Picasso til at udforske nye stilarter).
Jay-Z har ikke let ved at komme med et entydigt svar, men han har en fin liste: »The Notorious B.I.G., Tupac, selvfølgelig; Rakim, Big Daddy Kane, Slick Rick, der er mange. Så mange gode kunstnere og folk, jeg holder af«.
Ganske frækt vender Letterman den om og spørger, om der er nogen rappere, der er succesfulde uden at være dygtige. Jay-Z svarer »Ja, hele tiden. Ligesom med alt andet«. Letterman beder da Jay-Z om at nævne nogen af dem, der »ikke rigtig kan rappe«.
Stemningen bliver kortvarigt lidt akavet, før Jay-Z trumfer Letterman og spørger: »Hvem er på tv sent om aftenen… lige nu, som overhovedet ikke er morsom«. Derefter bliver de hurtigt enige om ikke at nævne nogen navne.
3. Om sin far
Letterman beder Jay-Z om at fortælle om sin opvækst. »Min far forlod os, da jeg var 11,« siger Jay-Z.
»Da jeg var lille, var jeg meget vred på ham. Men da jeg blev voksen, indså jeg, at det, han gennemgik, var meget svært. Hans bror var blevet dræbt et sted i kvarteret, og nogen ringede og sagde ‘Jeg har set drabsmanden’. Så stod han ud af sengen, hvor han lå med sine børn, og tog sin pistol og gik hjemmefra«.
»På et tidspunkt sagde min mor: ‘Du har en familie her’. Men hun havde ikke sproget til at kunne formidle: ‘Vi elsker dig, vi har ikke lyst til også at miste dig’, så hendes frygt kom til at lyde som et ultimatum. Så han sagde ‘Min bror? Min egen bror?’, og det slog skår i deres forhold, og derefter var han bare i dyb smerte. Han begyndte på heroin og… du ved, den slags«.
4. Om avisruter
David Letterman fortæller, at »da jeg var en knægt, havde jeg en avisrute«. Jay-Z svarer, at han også havde en avisrute, og David Letterman siger, at »det er som at have en tvillingebror«.
Bagefter går snakken på dengang, Jay-Z solgte crack, og Letterman spørger, hvordan det begyndte. Jay-Z svarer med et stort smil på læben: »Det var min avisrute«. Letterman griner og er fuldkommen paf. Jay-Z spørger grinende, hvorvidt de stadig er tvillingebrødre.
Midt i al denne crack-handel var der dog stadig plads til musikken, og Jay-Z fortæller om, hvordan han brugte hvert eneste ledigt øjeblik på at skrive raptekster ned på hvad end der var i nærheden, som han kunne tage med sig. »Sådan udviklede jeg evnen til at lave sange uden at skrive dem ned«, siger Jay-Z.
5. Om beef
Letterman spørger ind til 90’ernes krig mellem hiphoppens østkyst og vestkyst, hvortil Jay-Z giver en gribende historielektion:
»De beefs, der findes i dag, det begyndte som en konkurrence. Lidt som basketball. Vi tirrede hinanden. For at få lov til at rappe for et publikum skulle man være supergod, man skulle være den bedste, så man sagde: ‘Du siger dine bedste rim, så siger jeg mine’. Det var ikke fjendtligt«.
»Kampen startede dengang, og så udviklede den sig til noget rigtig grimt. Nu har alle vist lært, hvad der kan ske, hvor skidt det kan gå. Vi mistede to fantastiske personer på den måde [The Notorious B.I.G. og 2pac, red.]. Jeg tror, alle tog et skridt tilbage og tænkte ‘woah, det er ikke det, hiphop går ud på«.
6. Om Kanye West
Når man har Jay-Z på besøg, er man naturligvis nødt til at spørge lidt ind til Kanye West. Er de stadig venner? Jay-Z er klar i mælet:
»Det er min bror. Vi er mere end venner. Og mellem brødre sker der ting. Har du søskende?«
Letterman svarer ja. »Har i været uvenner?«, spørger Jay-Z. Letterman siger leende, at det svar må vente til efter showet. »Sådan er det. Men man er søskende for altid. Det er min bror«.
7. Om n-ordet
Jay-Z har brugt n-ordet relativt ofte i sin musik, og Letterman kunne godt tænke sig at lære lidt om, hvordan Jay-Z og hiphopkultur som helhed bruger det.
»Når nogen har brugt et ord til at nedgøre din kultur… Hiphop tog ordet og vendte det, brugte det som et ord for styrke. Nogle vil være uenige, nogle vil være enige, og det er helt fint, at folk har diskussioner om det ord«, siger Jay-Z og fortsætter:
»Nogle bliver meget stødt, dem fra ældre generationer, for de mener, det var det sidste ord, folk hørte før de døde. Så de reagerer kraftigt overfor personer, der bruger det ord. Men det drejer sig ikke om ordet. Det er hensigten med ordet. Racister skifter det bare ud med et andet ord eller en anden måde at udtrykke racisme på«.
8. Om at skrive sange
Snakken falder på sangskrivning, og Letterman spørger Jay-Z, hvordan han ved, hvornår han er færdig med en sang.
»Det er en fornemmelse. Alt, man skaber, har en struktur, uanset om man opnår den ved et tilfælde, eller om man gør det med vilje. Det er bare en fornemmelse; man ved hvornår den er færdig«, siger rapperen.
Letterman sammenligner det med sin tid som komiker: »Da jeg skrev jokes, var det nogen gange ‘bam!’ og så var de i mit hoved, og nogle gange måtte man arbejde, arbejde og arbejde. Men begge metoder sørger for grin«.
Jay-Z siger, at det på mange måder er det samme med raptekster. Nogle tager de tre minutter at skrive, men for eksempel ‘Forever Young’ tog ham over en måned, uden at han nogensinde blev tilfreds med den: »Den blev et stort hit, men det generer mig stadig, at jeg ikke fik færdiggjort den«.
9. Om Meek Mill og Kalief Browder
Letterman nævner en artikel, Jay-Z har skrevet om sin kollega og ven Meek Mill, der var på prøveløsladelse.
Jay-Z fortæller historien: »Dommeren følte, at han skulle ikendes en betinget dom på to til fire år for to ting: For det første indspillede han en musikvideo, hvor han kørte på en motorcykel og lavede wheelies; for det andet bad en fyr ham om hans autograf, og Meek sagde: ‘Desværre mand, jeg skal nå et fly’. Fyren blev vred og begyndte at slå Meeks ven, så han trak fyren væk. Sagen blev afvist, for det blev filmet, og det viste, at han ikke startede, og at han faktisk ville gå, men fyren slog hans ven. Lige nu sidder han i fængsel«.
En anden historie om hvordan retssystemet behandler sorte uretfærdigt kommer i form af Kalief Browder, som Jay-Z har været med til at producere en dokumentar om: »En ung fyr, han var 16 dengang, de tog ham helt tilfældigt til siden og beskyldte ham for at stjæle en rygsæk. De spærrede ham inde i et af de mest berygtede fængsler, Rikers Island. Der blev han i tre år uden rettergang«.
»Han var ikke dømt for noget, men han sad i isolationsfængsel i tre år og 180 dage. De kalder isolationsfængsel for ‘the bing’, for efter 40 dage siger din hjerne ‘bing’ og flipper fuldkommen rundt. Til sidst kommer han ud, han tager en uddannelse, og jeg mødtes med ham. Jeg ringede og sagde: ‘Jeg vil bare give dig noget støtte, og hvad du ellers har brug for af hjælp’. Han forlod kontoret, og jeg troede, at historien ville ende godt. Jeg tænkte, at han havde været igennem så meget, og at han ville klare den. Jeg får et opkald ca. to uger senere om, at han har taget livet af sig selv. Han kunne ikke klare det længere«.
10. Om Donald Trump
Jay-Z bliver også spurgt, hvad han synes om, at Trump-administrationen har ansvaret for USA lige nu. Hans svar er ganske overraskende.
»Jeg synes faktisk, det er rigtig godt. Her er grunden: Jeg tror, hans handlinger tvinger folk til at have en diskussion, organisere sig og samarbejde. Man kan ikke håndtere noget, der er skjult; han viser os en grim side af USA, som vi bildte os selv ind var væk. Men den er her stadig, og vi er stadig nødt til at gøre noget ved den. Vi er nødt til at tage den svære samtale, tale om n-ordet, vi er nødt til at tale om, hvorfor hvide mænd er så privilegerede her i landet«.
Læs også: Clooney og Letterman er bedst uden pomfritsauce i mundvigen