Rita Ora pressede en stadionkoncert ned i et sveddryppende Store Vega
Temperaturen var noget nær ulidelig, allerede før Rita Ora gik på scenen i Store Vega søndag aften. Den skulle dog vise sig at stige yderlige fra åbningsnummeret ‘Your Song’ og gennem den time lange kavalkade af popbaskere, der udgjorde en meget anderledes koncert, end hvad man normalt kan forvente at se på de skrå brædder i Store Vega.
Rita Ora er popstjerne med stort P, og med dansere, ikke-synlige musikere, vindmaskine og melodramatiske visuals var man som publikum vidne til noget, der mindede om en stadionkoncert på meget få kvadratmeter. En oplevelse, der var lige dele underlig og underholdende.
Selv om Ora tidligere på dagen havde spillet et show i Storbritannien, var hun storsmilende og energisk, og kun enkelte steder anede man en lille smule træthed i hendes vokal. I selskab med fire pinkklædte dansere blev der fyret op for klubbede popsange som ‘I Will Never Let You Down’ og den allestedsnærværende ‘Anywhere’, og disse blev undervejs ledsaget af mere low-key-numre som den følsomme ‘Soul Survivor’ og Chris Brown-duetten ‘Body On Me’.
Sidstnævnte bød på koncertens eneste guitarheltesolo, der blev spillet af en komplet usynlig guitarist bag den enorme skærm med visuals, mens Ora vred sig foran en vindmaskine. Det var netop i situationer som denne, at hele koncertformatet kom til at fremstå en lille smule komisk. Der er bare nogle ting, der fungerer bedre på en kæmpestor scene. Dansere, guitarsoli fra usynlige instrumentalister og vindmaskiner befinder sig uden tvivl i den kategori.
For et par uger siden blev Rita Ora ramt af en mindre shitstorm ved udgivelsen af singlen ‘Girls’ fra hendes kommende album ‘RO2’, og det var mildest talt interessant at se, hvordan popstjernen tacklede den situation på sin turné, der endda bærer titlen ‘Girls Tour’. Selv om Rita Ora har undskyldt for sangens lyrik, anfægtede hun ikke kritikken ved koncerten, og faktisk understregede sceneshowet til ‘Girls’ de voyeuristiske og lesbisk feticherende undertoner, som sangen er blevet kritiseret for – en kvinde med et kamera kom nemlig på scenen og filmede Oras krop, der blev projekteret op på bagskærmen.
Men måske var det også et klogt træk fra Oras side at satse 100 procent på den gode, ubekymrede stemning. Fanbasen virkede utrolig loyal, og det lod også til at falde i god jord, da en gruppe kvindelige fans blev hevet med på scenen under ’Girls’. På den måde kom sangen mere til at fremstå som en hyldest til kvindelige venskaber end som den biseksuelle hymne, Rita Ota iscenesatte den som ved udgivelsen.
Ora har stadig kun et enkelt album og en håndfuld singler i bagagen, og ’Girls’ blev derfor efterfulgt at en række sporadiske samarbejdshits – heriblandt en Avicii-hyldest, Charli XCX’s ‘Doing It’ og Iggy Azalea-nummeret ‘Black Widow’. Selv om setlisten ikke havde vildt meget retning af samme grund, var energiniveauet ukueligt, og det lykkedes hende at udvise stort ejerskab over sangene, selv om hun på flere af dem bare optræder som feature-artist.
Efter godt 70 sveddryppende minutter havde man som publikum været vidne til noget, der nok ikke lige sker i Store Vega igen i et stykke tid. Selv om fornøjelsen var relativt blandet, kunne man dog ikke komme uden om Oras store stemme, catchy popsange og dragende karisma.
Kort sagt:
Rita Ora er popstjerne med stort P, og med dansere, ikkesynlige musikere, vindmaskine og melodramatiske visuals var man som publikum vidne til noget der mindede om en stadionkoncert på meget få kvadratmeter. Selv om fornøjelsen var relativt blandet, kunne man dog ikke komme uden om Oras store stemme, catchy popsange og hendes dragende karisma.