Vi var til hemmelig Robyn-koncert i den svenske skærgård: Hjerter dronning af dansegulvet er tilbage

‘Den sang er skrevet til mig’.

Jeg kender ingen som Robyn, der kan give mig den fornemmelse.

»I keep dancing on my own«, da han forelskede sig i en anden. »And it hurts with every heartbeat«, da han knuste mit hjerte. »I’m gonna love you like I’ve never been hurt before«, da jeg turde forelske mig på ny.

De sange er skrevet til mig. Præcis, som de er skrevet til alle andre, der hører dem. De er skrevet så kontant og eksplicit, at man – kærestesorger eller ej – kan mærke sangene snige sig ind under huden og ind i hjertet. Hendes simple linjer bløder rå ærlighed ud over de pulserende beats i en helt særlig symbiose, som understreger, at sårbarhed er en styrke frem for alt. Ikke mindst, når vi deler den.

I fredags gjorde Robyn comeback med sit første soloalbum i otte år: ’Honey’. Et comeback, der i lørdags blev fejret med en hemmelig koncert og releasefest i Stockholm, som Soundvenue fik lov at være med til. Et comeback, der cementerede, at hun er scandipoppens ukronede dronning af dansegulvets knuste hjerter. På egne præmisser, præcis som altid.

En dronning af folket

Robyn er ikke kun en dronning af kærestesorgernes soundtrack. Hun er også en dronning af folket. Derfor var det ikke kun mægtige branchefolk og vægtige VIP’s, der stod på gæstelisten til lørdagens koncert. Hun havde nemlig lanceret en interaktiv ’secret gig’-app, hvor fans kunne vinde billetter ved at indsamle og bytte små ikoner på deres telefoner. Men hvis du skulle have nogen forhåbning om at samle tilstrækkeligt mange, var du nødt til at finde sammen med andre fans og hjælpe hinanden med indsamlingen.

Robyn-fans har således mødtes på kryds og tværs i den helt store skattejagt. Så da det hemmelige arrangement endelig oprandt, var en række af de mest dedikerede Robyn-fans i alle aldre klar til at fejre deres popdronnings comeback. Både de ældre, der i 90’erne blev ramt af Robyn med ’Fucking Åmål’-balladen ’Show Me Love’, de 20/30’er-kriseramte, der dansede med Hannah Horvath til ’Dancing On My Own’, og de helt unge, der forelskede sig til de samme toner, mens Noora forelskede sig i William i ’Skam’. Alle bragt sammen af Robyn.

Intetanende om, hvad aftenen ville byde på, mødtes vi ved kongeslottet i Stockholm. Herfra blev vi sejlet på en fest-cruisebåd for fuld musik ud i den svenske skærgård, ført igennem en skov oplyst af app-ikonernes farver og mystificeret med røgmaskiner og ind på det storslåede, smukke Artipelag-kulturmuseum. Her fejrede hun ikke blot sit comeback-album; hun hyldede også alle de popperler, vejen dertil har været belagt med.

Honning til øregangene

Robyn var med andre ord på hjemmebane, da hun indtog scenen foran sine dedikerede fans og venner. Dybt berørt fra det øjeblik, hun trådte ind på scenen til de ulmende beats fra den Kindness-producerede genistreg ’Send To Robin Immediately’, der afløstes af albummets titeltrack, ’Honey’. Begge numre, der er som skabt til at åbne bal med deres svulmende synthflader, inciterende hi-hats og hypnotiserende cirkulære komposition. Numre, der lyder som følelsen af forventning.

Med de stærke ’Body Talk’-hits ’Indestructible’ og ’Hang With Me’ slap Robyn alle snærende hæmninger – det ene øjeblik kravlende på scenegulvet, det næste dansende over scenen foran sit exceptionelt stærke backingband. Uanset, hvad hun gav sig til – om det var koreografier med sin enestående danser eller om hun lå på ryggen og dry-humpede luften – sad hendes vokal lige i skabet. Præcis så skarp som på pladerne, men med masser af frydefulde små variationer. Alt med så legende en lethed, at det forekom fuldkommen instinktivt.

At intet syntes indstuderet – end ikke de små koreograferede afsnit, som jo er indøvede på forhånd – var direkte betagende. Så overlegent et oprigtigt overskud har jeg ikke set mage hos nogen anden popstjerne, end ikke i de allertungeste vægtklasser. Et helhjertet overskud, der var fodret af det glædelige gensyn med Robyns allermest dedikerede fanskare, af forventningerne og af fællesskabet i de helt unikke omgivelser, der bidrog med så ekstraordinært skarp en lyd, at selv de mest skramlede videooptagelser garanteret kan Shazam’es.

Koncerten blev forvandlet til en brandvarm klubfest med den nyslåede dj-set-darling ’Between the Lines’, indtil alles hjerter knustes med Robyns i en magtdemonstration af en levering af ’Dancing on My Own’ – som også afsluttede håndfulden af ekstranumre i en helt øm, nedbarberet, langsom version, som var den hevet ud af Princes allermest lilla balladebog.

Med ’Honey’ går Robyn nye veje med flere flyvske electro-kompositioner støbt efter færre pophit-skabeloner. Færre blødende bangere, mindre forløsning. Men i sin hypnotiske helhed, blandt dansefordrende hits og svimlende popballader, var hendes stemme lige så rå, sårbar og intim, som den altid har været. Denne aften gik den renere ind end nogensinde før.

Fra hjerte til hjerte, with every heartbeat.

Læs også: For mig vil Robyns ‘Dancing On My Own’ altid være den ultimative dansegulvsterapi