Jamaikas ‘Problemer sover ik’ på ny single

Jamaikas ‘Problemer sover ik’ på ny single
Jamaika. (Foto: Samy Khabthani)

Jamaika har fra starten af karrieren markeret sig med klagesange fra kvarteret, og stemmen vibrerer med afmagt og frustration på den nye single ‘Problemer sover ik’.

»Den her gadeplan er ik’ andet end psykose for dig«, synger Jamaika: »Du holder gøbben på dig, for det ku’ jo være den skulle bruges, brother«.

Det handler om de konsekvenser, der følger med, når man lever efter gadens realiteter. Her synger Jamaika ikke så meget i førsteperson, men mere om observationer af livsstilen. Om venner i arresten og folk, der bliver nødt til at rykke pakker. For huslejen skal jo betales – og mama skal plejes.

Som mange andre af Jamaikas sange er ‘Problemer sover ik’ præget af en dobbelthed: En frustration over tingenes tilstand i kvarteret – for er det det hele værd? – kombineret med en erkendelse af, at denne her livsstil ligger så dybt forankret, at det kan være svært at vide, hvad man ellers kan og skal. »Når du sulten fra barnsben, kan du aldrig blive mættet«, lyder det.

Nummeret er produceret af Jamaikas nye faste producer Mike Lowrey og stammer fra et kommende debutalbum, som rygtes til at udkomme 1. januar. Første single derfra var ‘Abu Debe’.

Læs interview: Jamaika på fri fod: »Jeg har haft to lange år til at lægge planer«

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af