Netflix-filmen om Fyre Festival var ikke nomineret til en Oscar, og statuetten for Bedste dokumentarfilm gik til den intense klatrefilm ‘Free Solo’. Det forhindrede dog ikke den forliste kendisfestival i at få lidt opmærksomhed under Oscar-showet – via en joke, naturligvis.
Nattens Oscar-show havde ingen fast vært, men der dog var en slags åbningstale leveret af skuespillere og komikere Maya Rudolph, Amy Poehler og Tina Fey. Trioen kom naturligvis ind på den manglende vært, og serverede så også et kort, komisk og sarkastisk oplæg af, hvordan det ville være gået ned, hvis de havde været værter: Platte jokes om ‘Black Panther’ og Sam Elliotts overskæg, overivrig ‘Shallow’-karaoke og… mad a la Fyre Festival. Mere præcist den ikoniske ostemad, som gik internettet rundt og har fået en del af æren af at smadre festivalens falske image i tusind stykker.
»Hvis I allesammen kigger under jeres sæder, så har I alle fået en af de der ostesandwiches fra Fyre Festivalen«, siger Tina Fey, hvilket faktisk indbringer et ret stort Oscar-grin fra salen. Man må bare sige: Fyre Festival er virkelig historien, der bliver ved med at give.
Måske er det derfor, Ja Rule planlægger endnu en tur i manegen?
Læs også: Så er det bekræftet – Oscar-showet er i sit livs krise