I løbet af det meste af 2019 rejser Ariana Grande kloden rundt med sin ‘Sweetener’-turné, og i går gik startskuddet så i Times Union Center i Albany, New York – den første ud af i alt 80 (!) kommende koncerter, og popstjernen er altså godt inde i turneen, når hun 1. oktober ankommer til Royal Arena i København.
Diverse videoer fra mandagens turnéstart har selvfølgelig fundet vej til internettet, og det ser ud som om, at Grande har stykket et rimelig vildt sceneshow sammen.
Opsætningen består af en form for catwalk, der går rundt i hele arenaen, og så er der både en stor kuppel oppe under taget samt en stor sol bag ved scenen, som skifter farve.
Dansere er selvfølgelig tilstede i overflod, og så bruger Grande også det gamle trick med at have en bil med på scenen – det sker under ‘7 Rings’.
Grande startede koncerten med ‘Raindrops (An Angel Cried)’ og sluttede med ‘Thank U, Next’ (se hele setlisten HER), og på hendes Instagram er der også både videoer og billeder, der er sat sammen som kollager.
Læs også: Ariana Grande afslører stærk opvarmning til Royal Arena-koncert
HD VIDEO of Ariana performing ‘Break Up With Your Girlfriend, I’m Bored’ In Albany! #SweeetenerWorldTour pic.twitter.com/4ie6kLXfA8
— Grande Tour News (@GrandeTourNews) March 19, 2019
HD VIDEO of Ariana performing ‘Raindrops’ & ‘God Is A Woman’ in Albany! #SweetenerWorldTour pic.twitter.com/Qi9ATFS70v
— Grande Tour News (@GrandeTourNews) March 19, 2019