1. Dave ‘Black’
Dave er en af tidens mest spændende UK-rappere. Han er kendt for sin humor og skarpe levering, men han har også sin alvorlige side. Den får vi at se på ‘Black’, hvor han slår hårdt ned på den racisme, han og mange andre sorte briter møder til hverdag. Sangen er allerede kontroversiel i England, hvor mange (hvide) lyttere har klaget til radiokanaler, der har spillet den. Men sangen har et stærkt og vigtigt budskab, der fortjener at blive hørt, og den gør absolut, at vi glæder os endnu mere til Daves debutalbum ‘Psychodrama’, der udkommer 8. marts.
2. Hatchie ‘Without a Blush’
Heartland-aktuelle Hatchie har netop annonceret sit debutalbum, ‘Keepsake’ (21. juni), og i den forbindelse har hun smidt leadsinglen ‘Without a Blush’. Her får Hatchies drømmende poprock lidt ekstra puls og et inficerende omkvæd, der leder tankerne hen mod 90’er-bands som Throwing Muses og Belly, men nummeret er stadig tidssvarende og aktuelt.
3. Health feat. Jpegmafia ‘Hate You’
De industrielle støjrockere i Health har slået sig sammen med en ukonventionel samarbejdspartner på deres nyeste single. Ingen ringere end den kompromisløse, eksperimentelle rapper Jpegmafia, der om muligt kan blive endnu mere støjende end Health. ‘Hate You’ er, som titlen antyder, en virkelig arrig sang, og på under to minutter går de to kunstneres lyd rigtig godt i spænd. Det er støjende, det er punket, og det er et rigtig smukt, kondenseret vredesudbrud, som vi forhåbentlig kan høre live, når Jpegmafia gæster Roskilde Festival til sommer.
4. Bobby Shams ‘Dum’
Bobby Shams’ musik er fyldt med dystre, tunge bars, og ‘Dum’ er ingen undtagelse. Tracket spilder ikke tiden, og på to kompakte minutter får vi både et iørefaldende melodisk hook og hårdtslående lyrik leveret med flot overbevisning. Shams fyrer punchy linjer af om, hvordan han møder racisme i nattelivet. Han fortæller om uheldige episoder, han har haft med racistiske dørmænd, og det bliver fortalt så levende, at man nærmest kunne se det for sig, selv hvis situationen ikke også blev skildret i musikvideoen.
5. Springer ‘Am I’
Jakob Emil Lamdahl er nok stadig bedst kendt som forsanger i den progressive rockgrupp Værket, men han formår at være lige så grænsesøgende, når han kaster sig over popmusik under kunstnernavnet Springer. På ‘Am I’ blander han kølig r’n’b, trappet autocroon og dubstep i en ustyrlig popcocktail. Der er mange ingredienser i gang på samme tid, men Springer har altså alligevel formået at skabe en øjeblikkeligt inficerende banger, der er lige så udfordrende, som den er tiltalende.
Hør sangen på Spotify HER.
6. Barselona ‘Bankende hjerter’
Popduoen Barselona var i starten bedst kendt for deres sommerlige synthesizers, men på det seneste har guitaren fået en mere prominent rolle i deres musik. Det gælder også i denne hjerteskærende sang, der tangerer op ad 80’er-poprock a la grupper som TV-2 og Prefab Sprout. ‘Bankende hjerter’ er blevet udgivet som en del af en dobbeltsingle, hvor man også finder den diskrete, funky ‘Fridag pt. 2’. Begge sange vil formentlig være på repertoiret, når Barselona til sommer turnerer festivallandskabet tyndt.
7. Ganger ‘Olympisk’
Underspillet dansksproget funkmusik! Det er ikke en ordsammensætning, man hører hver dag. Men det beskriver faktisk kun første halvdel af ‘Olympisk’, der slutter med at blive et pulserende, intenst r’n’b-nummer, hvor en faretruende basgang danner fundamentet. Lyrikken er også fængslende: »Min stedfar har stjålet et tv / jeg elsker det«. Både i lyd og tekst har Ganger fat i noget ret specielt, så vi glæder os til at høre mere fra kvintetten, der ret ukonventionelt består af fire sangere og en trommeslager.
8. Carly Rae Jepsen ‘No Drug Like Me’
Carly Rae Jepsen er langt om længe på vej med efterfølgeren til det roste 2015-album ‘Emotion’, der viste, at hun var meget mere end ‘Call Me Maybe’. Hun har netop udgivet en dobbeltsingle bestående af ‘Now That I Found You’ og den spacy ‘No Drug Like Me’. Sidstnævnte udvider især virkelig flot hendes lyd. Hun krydrer sit univers med nogle markante r’n’b-elementer, men uden at miste den hookdrevne poprus, Jepsen er ekspert i at producere.
9. Solange ’Stay Flo’
Solange har netop surprise-udgivet albummet ‘When I Get Home’, der består af 19 sange på tværs af knap 40 minutter. Den tre minutter lange ‘Stay Flo’ er således en af de længere sange på albummet, men den er et klart højdepunkt. Solanges bløde vokal leverer linjer, der enkeltvis kan virke lidt vage, men som i samspil med det bekvemme funkgroove kommer til at levere en slagkraftig, samfundskritisk meddelelse. Det er altså nærmest lidt en slags r’n’b-pendant til Childish Gambinos ‘This is America’ – noget, der næppe er andre end Solange, der kunne have præsteret med succes.
10. Kevin Morby ‘No Halo’
Kevin Morbys meget indadvendte, uslebne vokal er tit blevet sammenlignet med Lou Reed, men han træder virkelig i egen karakter på ‘No Halo’. Sangen handler om religion, og den trækker derfor ganske forståeligt på nogle gospelelementer – og det store kor bliver forenet ganske kreativt med Morbys idiosynkratiske skrøbelighed. Morby har udmeldt, at ‘No Halo’ er første single fra et kommende konceptalbum om religion, der får titlen ‘Oh My God’. Albummet udkommer 26. april.
Læs også: Her er ugens seks vigtigste album – bl.a. Solange og Fouli