Ugens Top Tracks: Hun har længe været uudholdeligt cringe – men nu har hun lavet en banger

Vi kårer og rangerer ugens fem bedste nye sange fra ind- og udland.
Ugens Top Tracks: Hun har længe været uudholdeligt cringe – men nu har hun lavet en banger
Grimes. (Foto: Eli Rusell Linnetz)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Cevil ‘Something in the Way’

‘Something in the Way’ er formentlig Nirvanas allersmukkeste sang.

Båret frem af en akustisk guitar, en klagende cello og en ekstremt blid vokalpræstation fra Kurt Cobain er sangen et bevis på, at bandet mestrede åndeløs tilbageholdenhed lige så meget, som de mestrede frenetisk aggression.

I hænderne på danske Cevil bliver sangen dog til noget helt andet. Cevils fortolkning af sangen er hård og kantet med tunge, industrielle trommer og en forvrænget vokal, der ikke er bange for at udforske sine skingreste afkroge.

Hvis Nirvanas version var lyden af at forsvinde ind i depressiv, resigneret tomhed, er Cevils lyden af at vende tilbage til virkeligheden gennem eksplosiv katarsis.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Armand Hammer & The Alchemist ‘Super Nintendo’

Rapduoen Armand Hammer og produceren The Alchemist, der sammen udgav det virkelig gode album ‘Haram’ i 2021, er om ikke længe klar med endnu et album, ‘Mercy’.

Derfra har de nu sluppet singlen ‘Super Nintendo’, som er en langt mere følelsesladet og mørk affære, end den ellers umiddelbart fjollede titel antyder.

»We was just happy to be outside when our peoples was in prisons of all types«, lyder det blandt andet over et utroligt minimalistisk beat, som nærmest ikke består af andet end en mystisk, drømmende synth-linje, der snørkler sig omkring ordene som en musikalsk arabesk.

Der er noget eventyrligt og nærmest arkaisk over lyden, der leder tankerne mod melodier, en slangetæmmer kunne spille, mens en skinnende kobra danser fra en flettet kurv.

»We had fun on that Super Nintendo«, lyder det i omkvædet. Ligesom de gamle eventyr kan en Nintendo være den nødvendige eskapisme, når verden er svær at være i.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Joji ‘Pixelated Kisses’

Jojis ‘Pixelated Kisses’ – hans første single siden 2022, hvor den hjerteskærende tåreperser ‘Glimpse of Us’ blev et overraskende viralt hit – er noget så sjældent som en … rage-ballade?

Med en brutal, forvrænget og konstant overstyrende synth-bas, der befinder sig i faretruende karambolage med et hårdtslående trap-beat, lyder produktionen i hvert fald fuldkommen som noget, der burde udkomme på Playboi Cartis Opium-pladeselskab.

Men så er der selve sangen, der isoleret set lyder som en indfølt, ligefrem smuk popballade om kærlighed og afsavn. Titlens pixelerede kys er en henvisning til den rest af intimitet, man kan forsøge at bevare over en Skype-forbindelse, når den man elsker er langt væk.

Det er en ret besynderlig kontrast mellem form og indhold. Men på mirakuløs vis virker det.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Takykardia ‘Softest Silk’

Fem år efter deres fremragende debutalbum er danske Takykardia langt om længe snart klar med en opfølger.

I den forbindelse har de udgivet dobbeltsinglen ‘Softest Silk’ og ‘Broken’, og mens sidstnævnte så afgjort er den mest dansegulvsvenlige af de to, er det alligevel den abstrakte, sensuelle ‘Softest Silk’, der virkelig bjergtager.

»We left the floor behind / Went to a place that no one else could find / Next to the water / The waves were loud / Far from the dancing crowd«, synger vokalist Luna Matz, ja, silkeblødt.

Med sine drømmende, sfæriske klange og dybe, teksturerede rytmer, der kildrer i ørergangene som en blid berøring, er ‘Softest Silk’ en nærmest filmisk iscenesættelse af det hemmelige sted, som teksten kredser om.

Sangen emmer af den særlige ro, der kan opstå, når man sniger sig væk fra festen, og kun svagt kan ane bassen pumpe fra et sted bag murene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Grimes ‘Artificial Angels’

Der var først hendes langvarige forhold til Elon Musk og så hendes virale katastrofe af en Coachella-optræden. For ikke at tale om hendes NFT-kollektioner, hendes hyldester til kunstig intelligens og hendes udsagn om, at hun har omfavnet kristendom for at stoppe med at vape.

Grimes har i løbet af de seneste år været konstant omgærdet af en uigennemtrængelig aura af cringe. Og når hun ved sjældne lejligheder har udgivet en sang, har det ikke gjort meget for at ændre indtrykket af, at noget seriøst tåkrummende var inden for rækkevidde. Indtil nu!

‘Artificial Angels’ er nemlig hendes bedste sang i et halvt årti: En pumpende, industriel elektropop-banger med en tyk, groovy baslinje og en dramatisk, nærmest apokalyptisk atmosfære.

Som titlen antyder, er ‘Artificial Angels’ inspireret af Grimes’ store passion for kunstig intelligens. Men i modsætning til 2023-singlen ‘I Wanna Be Software’, der lød som en hyldestsang til Silicon Valley, er behandling af temaet denne gang både tankevækkende og mystificerende.

»This is what it feels like to be hunted by something smarter than you«, hvisker en forvrænget stemme i sangens begyndelse. ‘Artificial Angels’ gør AI til noget på en gang dybt skræmmende, spirituelt og – med sin stakåndede, stønnende vokal – underligt erotisk.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af