Hjalte Ross skruede op for sine folksanges indbyggede dramatik på Roskilde Festival
Kontrasten kunne næsten ikke være større, da den skjorteklædte folksanger Hjalte Ross indtog Rising til de beruset-bøvede udråb »Hjalte! HJALTE!« Den unge nordjyde udgav sidste år det lavmælte, strygerdraperede album ’Embody’, men i dag havde han skruet op for de sirlige arrangementers dramatiske potentiale. Det var langt henad vejen en god ting.
Med et analogt og blidt udtryk, der leder tankerne mod folk-klenodiet Nick Drake, er Ross’ musik et af disse sofistikerede, men givende rum, du skal træde helt ind i for rigtigt at mærke. Det er musik, der insisterer på at tage sig tid og er renset for hooks og anden popmusikalsk pay-off, og på Rising afhang magien da også af harmonien og samspillet imellem Ross og hans seks m/k store backingband.
Ross’ varme vokal var til en start lige lovlig dominerende, men lydbilledet blev snart bedre afstemt, og den tydeligvis sammentømrede gruppe leverede indlevende og dybt overbevisende udgaver af sange som ’Falling’, Summertimes’ og albummets titelnummer. Strygerensemblet Who Killed Bambi hjalp til med at folde arrangementernes rigdom ud, imens den koncentrerede hovedperson på egen hånd fangede publikum ind, på trods af han mestendels sad ned med et sænket blik.
Flere sange lukkede med et crescendo af lyd, men selv om Ross og band således lykkedes med at bryde med den sarte folkformel, resulterede dette næsten konsekvente valg paradoksalt nok i en snigende monotoni. ’Come By’ udgjorde dog den helt rigtige forløsning med dragende flügelhorn-blæs og guitarstøj, og farvelbifaldet var langt mere bastant end bøvet.
Læs også: Roskilde Festival: Disse koncerter skal du se søndag, mandag og tirsdag