Danni Toma kaster sig over popmusikken på ‘EP 1 – Dagene efter’ – det er modigt
Det er fire år siden, den dansk-palæstinensiske rapper og sanger Danni Toma senest udgav et album. Men stilheden kompenseres nu med intet mindre end en ep-trilogi, der behandler pausen fra musikken og fordeler sig på tre forskellige producere på de tre udgivelser.
På første del, ‘Dagene efter’, har Hukaos-medlemmet Tais (Stausholm) siddet bag knapperne og malet Tomas lyd poppet med stort P. Derved bevæger Danni Toma sig ud i en ny disciplin, der sikkert både vil skuffe gamle fans og tiltrække nye.
Rappen og de eksperimenterende elementer er forsvundet til fordel for fængende omkvæd og nogle noget ufarlige, men stadig lækre produktioner fra Tais, der i den grad har viderebragt lyden fra Hukaos-kollektivet på ep’en. Alligevel skiller Toma sig ud med en form for ærlig indelukkethed på numre som ‘Ensom’ og særligt 2017-singlen ‘Snakke med mig selv’ (i en 2019-remaster) med åbnende linjer som »Jeg gør tingene omvendt / så når du går ud, bliver jeg inde for mig selv / her har jeg det bedst alligevel«.
Tomas tilbagelænede stemme klæder det bølgende lydunivers, og selv om nyskabelsen lider under stillestående numre som ‘De levende døde’, træder han aldrig helt forkert hverken melodisk eller lyrisk. Men det gør man heller ikke, når man ikke tager nogle store chancer, og selv om det sikre spil har resulteret i en velformet pop-ep, så savner man alligevel den skævhed, der tidligere har været så karakteristisk for Danni Tomas musik; personligheden er svær at finde.
‘Fra eller til’ er eksempelvis en glimrende popsang med Karl William som gæstestemme. Men det kunne lige så vel være en glimrende Karl William-sang med feature fra Danni Toma. Og det viser måske meget godt, hvordan Toma endnu ikke har fundet sin egen stemme i det nye popunivers på samme måde, som han skilte sig ud med sine skæve, rappende tankestrømme på de forrige album.
Bedriften er heller ikke nem; at skille sig ud som dansk sangskriver, når man er fanget mellem to Hukaos-medlemmer i producer Taus Stausholm og førnævnte snart folkekære Karl William.
De fleste ville sige, at det ikke er det værste fangeskab at befinde sig i: Med William og Thøger Dixgaard har Hukaos-kollektivet haft et godt tag i, hvordan man skruer et dansksproget P3-hit sammen, og de blidt dansende og småfunky produktioner, der blandt andet driver ‘Den bedre mand’ frem, er svære at komme uden om.
Derfor er ’EP 1 – Dagene efter’ måske i mindre grad et forsøg på at finde sin helt egen unikke stil i poppens verden, men snarere et studie i bare at lære at skrive gode og fængende popsange. I den forstand kommer Toma fuldstændig i mål med sin første ep i trilogien. Og ved at overlade sig til radiopoppens univers – og derved bryde ud af alternativernes måske trygge skal – bliver ‘Dagene efter’ faktisk en modig bedrift for Danni Toma, hvor selvmodsigende det så end er at kalde en popudgivelse uden de store chancer for modig.
Alligevel er der noget nærmest naturstridende ved en Danni Toma, der ikke afprøver nye, snørklede veje, og man kan derfor kun håbe, at resten af trilogien vil udforske nye kroge af dansk pop og hiphop.
Kort sagt:
Danni Toma har med hjælp fra produceren Tais kastet sig ud i et popunivers, der for en gangs skyld ikke tager de store chancer, hvilket i sig selv er et modigt træk. Rappen er væk, men poppen klæder Tomas stemme og indelukkede tekstunivers, skønt man uundgåeligt savner den kant, der har defineret Danni Toma tidligere.