Sudan Archives’ debutalbum er veleksekveret violin-r’n’b – selv om singlerne lovede for meget
De to singler, der ledte op til Sudan Archives’ debutalbum, fremviste en helt speciel lyd. Aldrig havde jeg hørt noget, der lød som ‘Confessions’ eller ‘Glorious’. Gudeskøn, sjælfuld artpop, der øjeblikkeligt stak ud grundet de eventyrlige trommer og hendes sprælske violin, der ganske passende ledte tankerne hen mod sudanesisk folkemusik – kunstnere som Setona, Abdel Karim Alkabli og Wafir.
Violinen er også placeret direkte på albummets artwork og optræder på samtlige numre – både strøget og spillet med fingrene. Men der er alligevel lidt langt mellem numrene, hvor den gør lyden lige så eklektisk som på de indledende singler. Til tider træder violinen endda godt tilbage i baggrunden, så vokal eller synthesizers i stedet kan stå i centrum.
Men blot fordi jeg fik noget andet, end jeg lige forventede, betyder det jo ikke nødvendigvis, at jeg fik noget skidt. For der er stadig meget guf på albummet. Først og fremmest er flowet formidabelt – selv om ikke mange sange minder om singlerne, føles de ikke som sære afstikkere, og mange tracks er udstyret med skarpe introer og outroer, der skaber god dynamik i forhold til nabonumrene på tracklisten.
Og det er da også vigtigt, at Sudan Archives ikke begrænser sig til netop musik med tydelig sudanesisk indflydelse. De svimlende syretrip på ‘Black Vivaldi Sonata’ og ‘Honey’ er også spændende, og de lettere triphoppede beats på ‘Coming Up’ og ‘Pelicans in the Summer’ skaber en god blanding af mystik og intimitet.
Et andet sonisk yderpunkt er desværre et af lettere anonymitet. Jovist, der er stadig violin på eksempelvis ‘Down on Me’ og ‘Green Eyes’, men strengene føles blot som krymmel på sensuelle r’n’b-tracks, hvis grundlæggende lyd ikke skiller sig meget ud fra det store r’n’b-landskab.
Men nu er lyden jo ikke det hele, og selv når Sudan Archives læner sig lige lovligt op ad gængse lydlandskaber, er hendes sangskrivning tit ganske god. Det flotte slowjam ‘Down on Me’ oser af sex, hvilket en længselsfuld vokal også gør et godt stykke arbejde for at formidle.
Det måske mest klassisk r’n’b-orienterede track, ‘Limitless’, ender da også med at stå som et af albummets på én gang mest sårbare og stærkest skrevne tracks. Det er en ængstelig sang om en af fortællerens venner, der møder en fyr over internettet og flytter sammen med ham langt væk – hvorefter venneparret ironisk nok kun har internettet til at holde venskabet i live. Det er ikke ofte, at sange behandler langdistanceforhold så nuanceret som her – og selv om den soulede instrumentation er set andetsteds før, fungerer den altså godt.
Jeg må dog stadig sige, at både Sudan Archives’ vokal og violin er allermest spændende, når hun lader sig tydeligt inspirere af sudanesisk folkemusik – når de to verdener kolliderer, opstår der en helt særlig magi. Hendes andre tracks er skam også generelt vældig gode, men jeg håber på en mere grænsesøgende Sudan Archives næste gang, hun udgiver noget.
Kort sagt:
Sudan Archives’ sudanesiske inspirationskilder er ikke nær så tydelige på ‘Athena’, som singlerne havde antydet – men både hendes vokal og violin sørger stadig for at skabe et flot r’n’b-album.