Awinbeh leverer underspillet storby-r’n’b på debutalbummet ’Life Stories’
Awinbeh Ayagiba har allerede nået en del. Han har været forsanger i bandet Silvester, skrevet sange for Phlake og Jada – blandt andet singlehøjdepunktet ‘Keep Cool’ – og mellem jul og nytår udsendte han så ’Life Stories’, hans debutalbum som soloartist.
Fra start til slut er det klart, at Awinbeh er forelsket i byen, og fra det drevne hi-hat-spor på ‘New!’ til den repeterende ‘The Walk’ maler han billeder af byens mange nuancer. Det lyder som tempofyldte hverdagsgader i regnvejr, et mørkt dansegulv klokken tre om natten, og følelsen af at gå hjem, mens solen er på vej op. De mange elektroniske elementer, som Awinbeh tydeligt er hjemmevant med, danser rundt om hinanden med synthesizerakkorder som bagtæppe, 808-trommesamples som drivkraft og små lydeffekter som de forstyrrelser, man altid render ind i, når man bor i byen.
Dansen er også karakteristisk for ‘Life Stories’. Ikke at det hele er musik til de bonede gulve, men der er dansende elementer i næsten det hele, selv den repetitive ‘Ami + 1’, der definerer en slags indadvendt dansemusik. Vi ser os ikke omkring på gulvet, når Awinbeh spiller op. Vi kigger indad og opad, mens kroppen bevæger sig langsomt og elegant rundt hjemme i stuen.
Også Awinbehs vokal danser let henover de flydende r’n’b-produktioner. Indimellem forvrænget, indimellem helt klar, leger hans stemme rundt i storbyuniverset og udforsker rytmerne og melodierne. Awinbeh er ikke bange for at prøve ting af, og han er ikke bange for at insistere på den samme frase mange gange i træk, som på ‘Fantasy’.
I det hele taget er Awinbeh ikke bange for at gentage sig. Han repeterer melodibidder, akkorder, tekster og grooves. Og på trods af repetitionerne er det som om, at hans sange hele tiden udvikler sig.
Som minimalismens oprindelige ambition om at skabe musik, der udviklede sig langsomt, gentager Awinbeh sig ikke bare. Han udvikler sine motiver på en nærmest videnskabelig måde, så der kun er én ting ad gangen, der får lov til at ændre sig – som på ‘Beginner’, hvor et simpelt klavermotiv udgør hele sangens instrumentale fundament og sætter Awinbehs vokal fri til at eksperimentere. Så er der ‘The Walk’, der genbruger både akkorder og synthesizermotiv fra den foregående ‘Fever’, men sætter elementerne i en ny kontekst og lader dem fortælle en helt ny historie.
‘Life Stories’ er et underspillet album. Det kræver tid at komme helt ind i Awinbehs univers, men når man er der, ender man med at sætte pris på den detaljerigdom, han har flettet ind i sine historier. Og så får man lyst til at danse alene rundt i sin lejlighed.
Kort sagt:
På ‘Life Stories’ leverer Awinbeh underspillet storby-r’n’b med både dansepotentiale og refleksionsværdi.