Georgia holdt sig ædru for at skrive sit nye album: »Sangene er et resultat af, at jeg prøvede at få styr på mit liv«

Hun er vokset op med elektronisk blod i årerne, og det kan tydeligt høres på det nye album, ’Seeking Thrills’. Men det har ikke været en let skabelsesproces: Georgia skulle først hive sig selv væk fra et mørkt sted med for meget alkohol.
Georgia holdt sig ædru for at skrive sit nye album: »Sangene er et resultat af, at jeg prøvede at få styr på mit liv«
Georgia. (Foto: Joseph Connor)

Pop og elektronisk musik er efterhånden uadskillelige størrelser. Der er selvfølgelig popsange derude, der ikke bruger elektroniske toner, men de popkunstnere, der for alvor skubber genren i nye, spændende retninger, er ofte dem, der lader sig inspirere af, hvad der for tiden rører sig på den elektroniske scene.

Men hvad med det omvendte? Jovist, det er ikke et fåtal af elektroniske musikere, der har omfavnet poppens verden – Diplo, Calvin Harris, The Chainsmokers, listen kunne som sådan blive ved i evigheder. Men disse producere adskiller sig alligevel en hel del fra engelske Georgia Barnes, der dog ligeledes har en baggrund i elektronisk musik og med sit nye album ‘Seeking Thrills’ kaster sig over poppens vidunderlige verden.

Det, der mere end noget andet adskiller Georgias musik fra alskens store electropop-producere, står helt klart i albumtitlen: ‘Seeking Thrills’. Hun søger ikke hits, men thrills – »mainstream-hitlisterne er virkelig kedelige«, som hun fortæller mig over telefonen.

Med det sagt, gjorde hun det klart for mig, at hun på ingen måde anser popmusik for at være mindre værd.

»Jeg synes, der sker nogle virkelig spændende ting i popmusik for tiden, især med folk som Billie Eilish, der har flænset musikkens regelbog og viser unge mennesker, at man ikke nødvendigvis kun skal tilhøre én musikgenre. Popmusik er et vidunderligt felt, for det har muligheden for at tage indflydelser fra et væld af genrer og sammensætte dem til noget helt nyt og spændende på blot tre minutter«.

Et væld af indflydelser

Georgia fortæller mig, at hun på samme vis som Eilish ønsker at være en kunstner, der på samme vis vil få folk til at spænde øjnene op og introducere poplyttere til nye lyde. Singlen ‘Never Let You Go’ tager i versene eksempelvis udgangspunkt i europæisk punkrock og postpunk, og ifølge Georgia samplede hun i en tidligere udgave af nummeret endda nogle punkbands, hun var begejstret for, da hun skrev det – i den nuværende udgave har hun dog fjernet alle samples.

Store dele af albummet er dertil inspireret af Detroits technoscene i 80’erne – det var også netop det, der førte Georgia over mod europæisk punk, idet hun fandt ud af, at mange technolegender lod sig inspirere af tyske, franske og belgiske punkgrupper.

Chicago house er også en stor indflydelse på albummet: »Jeg researchede Chicagos housemusiks kulturelle relevans – de housefester i 80’erne. De var for folk, der søgte et fællesskab – søgte noget, der gav dem et hjem. Chicago var i 80’erne – og er stadig – et meget segregeret sted. Så hvis man befandt sig i udkanten af samfundet, passede man ikke ind i tidens samfundsnormer, så var man udstødt. Chicago house gav et hjem til folk, der var anderledes, og gav dem muligheden for at udtrykke sig. Dansemusik er mere end bare en musikalsk bevægelse – det har været et kulturelt fænomen, og et vigtigt et af slagsen. Det redder liv, og det har afgjort bragt sammenhold til folk. Og dét påvirkede ideen bag ‘Seeking Thrills’«.

Sangskrivningen på Georgias nye album er dog langt mere poppet og melodisk, end nogen af de indflydelser antyder. I et forsøg på at skabe musik, der var mindre eksperimentel end hendes tidligere output, så hun sig ironisk nok nødsaget til at eksperimentere med indflydelser, hun ikke havde inddraget før:

»Jeg forsøgte at tilgå dette album sådan som Neil Young, Joni Mitchell, Depeche Mode eller alskens andre gamle, klassiske kunstnere ville gribe et album an. Jeg havde lyst til at være knap så eksperimentel denne gang. Jeg ville være sikker på, at sangstrukturerne var gode, og at sangene gav mening. Det tog faktisk en del tid, hvor jeg eksperimenterede i studiet og lærte en del sange, jeg holdt af. Jeg brugte omtrent tre uger på at forsøge at forstå, hvordan Neil Young skrev ‘Old Man’ og en håndfuld sange fra ‘Harvest’. Det samme med Joni Mitchell, hvor jeg prøvede at forstå, hvordan hun tilgik album som ‘Blue’, og hvilke akkorder hun brugte.«

Georgia nyder at udfordre sig selv som sangskriver og at udvikle sangskrivningsprocessen i nye retninger på tværs af sin diskografi: »Jeg begyndte at forstå, at det hele handlede om melodi, harmoni, lyrik og struktur. Produktion kan jeg altid sagtens finde ud af, det vil jeg med lethed kunne tilpasse til sangen. At starte min sangskrivning med melodi og harmoni ændrede en hel del for mig. Med dette album ville jeg have min vokal i centrum, og det dikterede sangskrivningen«.

Elektronisk blod i årerne

Georgia er vokset op i et hjem med klaver. Eller rettere, hun er vokset op i et hjem med synthesizer. Jeg ville egentlig gerne undgå at nævne det i vores samtale – det er ikke altid fedt at blive sammenlignet med sine forældre – men heldigvis nævnte hun det selv: »Min far er medlem af et band ved navn Leftfield, der i 90’erne praktisk taget var royale inden for dance-miljøet. Omkring 1988 etablerede de sig på den britiske ravescene, og jeg er et barn af den tid. Jeg var født omgivet af bastrommer og synthesizers«.

Georgia. (Foto: Hollie Fernando)

Hele sin opvækst har Georgia derfor været omgivet af elektronisk musik, så hendes forkærlighed for genren er intet under. »Jeg er meget stolt af, hvor jeg kommer fra. Den britiske ravescene og den dance-scene, der kom fra USA, er nogle af de vigtigste stunder i musikhistorien op til nu. Det endte med at ændre på hele popmusikkens udtryk, og på hvordan producere skabte musik. Jeg er et barn af en DIY-æra, hvor man lavede musik på sit værelse med teknologi«.

»Jeg begyndte at lære, hvordan man indspillede musik som 11-12-årig. Jeg begyndte at udforske, hvordan jeg kunne indspille min musik på bånd. Så min kærlighed for teknologi og lydindspilninger startede fra en meget ung alder. Derfra begyndte jeg at udforske den bagvedliggende videnskab. Jeg begyndte også at eksperimentere allerede i den alder. Elektronisk musik var aldrig et valg – jeg var bare født ind i det«.

‘Seeking Thrills’ som afvænningsterapi

‘Seeking Thrills’ er dog også et overraskende personligt album. Jeg spurgte egentlig blot ind til, hvorfor hun havde valgt den specifikke titel, men fik en langt mere interessant historie, end jeg havde forventet:

»Da mit første album udkom, gik jeg gennem en mørk periode, hvor jeg drak rigtig meget. På en eller anden sær måde ødelagde jeg mig selv. Jeg var vel overvældet af processen omkring at udgive albummet. Jeg kunne mærke det i alle knogler i kroppen. Det var en virkelig intens periode, efter albummet udkom. Jeg festede en del, gjorde beskidte ting. Det gik ud af kontrol. Og en dag vågnede jeg og tænkte, at jeg skulle blive sund, jeg skulle stoppe med at drikke, jeg skulle komme i form. Det var en lang proces, men jeg ville virkelig gerne befinde mig et godt sted, før jeg gik i gang med at skrive det«.

»Jeg holdt mig ædru i omkring to år, hvor jeg skrev ‘Seeking Thrills’. Sangene er et resultat af, at jeg prøvede at få styr på mit liv. Jeg skulle udløse denne hedonistiske energi gennem min sangskrivning. Og selv om jeg stoppede med at drikke, stoppede jeg ikke med at gå på klubber. Klubkultur er en del af mig, så jeg skulle ud på dansegulvet for at opsøge mine thrills. Jeg prøvede at opsøge thrills ved at skrive disse sange, og ved at finde ud af, hvem jeg er. Men det har også en dybere, mere universel mening. Med titlen prøver jeg også at opfordre lytteren til, at de også skal tage sig af sig selv – og spørge hvad de selv har brug for at opsøge«.

Georgias ‘Seeking Thrills’ udkom i fredags, og den 17. februar giver hun koncert i Lille Vega.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af