Taylor Swift kommenterer den lækkede ‘Famous’-samtale – og retter fokus et meget vigtigere sted hen

Taylor Swift kommenterer den lækkede ‘Famous’-samtale – og retter fokus et meget vigtigere sted hen

Den fulde samtale mellem Kanye West og Taylor Swift i forbindelse med det famøse ‘Famous’-track lækkede over weekenden. Det er en længere historie, som vi opsummerede forleden (brugen af ordet ‘bitch blev aldrig godkendt), så vi springer altså direkte videre til Swift, som mandag aften kommenterede situationen via sin Instagram-story.

Det gjorde hun på en ret metaagtig måde.

»I stedet for at svare dem, der spørger, hvad jeg virkelig føler omkring den video, der blev lækket, og som beviser, at jeg talte sandt hele vejen igennem omkring ‘den samtale’ (du ved, den der blev ulovligt optaget, som nogen redigerede og manipulerede for at frame mig og sætte mig, min familie og mine fans i helvede i fire år)…

Swipe op for at se, hvad der i virkeligheden betyder noget«, skriver Swift, der godt nok ikke svarer på nogen spørgsmål, men altså på en måde giver sin uforbeholdne mening om det hele alligevel.

Swiper man op, kommer man ind på websitet for nonprofit-organisationen Feeding America, hvor man kan donere penge, der går til mad til familier i nød. Den næste story leder ind til WHO, hvor man kan donere penge til organisations kamp mod coronavirusset.

Og ja, her er der altså stående ovationer til Swift fra Soundvenues side.

I disse tider er der vigtigere ting på spil end en fire år gammel beef. Ti point til Swift for at bruge en saftig sladderbøf til at rette fokus hen mod noget, der virkelig betyder noget.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af